93 / 136
84
den bragtes til at vige. Det danske Fodfolk formaaede dog ikke at
holde Stand, Isen brast under de kæmpende, de danske Tropper
maatte vige, Ahlefeldt blev fangen og udveksledes først efter Ros-
kildefreden. Kort” efter udnævntes han til Chef for Kongens Liv
regiment til Hest og fik Kvarter i Hovedstaden. Samme Dag, Karl
Gustaf opslog sin Lejr paa Valby Bakke, fik Ahlefeldt Ordre til at
sætte Ild paa Københavns Forstæder.
Ved det store Udfald, det saakaldte Generaludfald, som de belej
rede 23. August foretog mod den svenske Indeslutningslinjes højre
Fløj, stod Ahlefeldt under Gyldenløve i Spidsen for Rytteriet, der
dannede venstre Kolonne.
Baade Befalingsmænd og menige udmærkede sig ved denne Lej
lighed i høj Gråd. Det lykkedes at ødelægge Fjendernes Løbegrave
og sløjfe Palisaderne, man erobrede en Del Kanoner og tog benved
600 Mand til Fange. Denne første Sejr bidrog meget til at oplive
Modet i den indesluttede Stad.
Med 250 Byttere, nogle Dragonkompagnier og en Del Fodfolk
deltog han ligeledes under Gyldenløve i Udfaldet paa Amager ved
Hollænderbyen. Det svenske Bytteri og Fodfolk blev oprevet, og
Karl Gustaf, der ligesom den danske Konge overværede Træfnin
gen, undgik kun i sidste Øjeblik at blive taget til Fange.
I de første Dage af Februar forfremmedes Hans Ahlefeldt til
Generallieutenant. Selve Stormnatten havde han Befalingen over
Strækningen fra Østerport til Citadellet og bidrog ved sin Uforfær-
dethed i første Bække til Sejren.
Med Iver og Omsigt tog Ahlefeldt i Løbet af Sommeren fra Hol
sten af Del i Forberedelserne til at undsætte det belejrede Nakskov
og de forskellige Forsøg paa at gøre Landgang paa Øerne, hvilket
dog mislykkedes ved manglende Støtte fra de allieredes Side. Ved
den Snarraadighed, han udviste ved Angrebet paa Kerteminde 31.
Oktober, havde han en væsentlig Del i, at det første Skridt til Fyens
Generobring omsider og efter mange Skuffelser lykkedes.
I Slaget ved Nyborg førte Ahlefeldt højre Fløj, og blandt Dagens
mange kække Mænd blev han Helten, som førte Sejren hjem.
Ahlefeldts Liv i Fredstider er snart fortalt. 1661 blev han Amt
mand over Dragsholm Amt og 1663 Guvernør over Fyen og Kom
mandant i Nyborg Fæstning. Mere end sine Vaabenfæller Claus og
Frederik blev Hans Ahlefeldt knyttet til Danmark, dels ved sit
Giftermaal med Sivert Urnes Enke Catharine Sehested, med hvem
han fik Raarup (Cathrinebjerg), dels ved Erhvervelser af Glorup