87 / 136
78
Svenskerne arbejdede sig dog bestandig fremad. Natten mellem
den 17de og 18de August begyndte de at skyde med glødede Kug
ler, og den 22de var et stort Antal Kanoner bragt i Batteri nær
Vestervold. Det blev da besluttet at vove et nyt Udfatd, denne Gang
med al den Styrke, man evnede at føre i Marken. Gyldenløve skulde
føre Rytteriet, som nu var vokset til 7 Kompagnier Dragoner og 6
Kompagnier Ryttere, Frederik Ahlefeldt Fodfolket, tilsammen var
det henved 3,000 Mand. Kong Frederik holdt selv til Hest ved Por
ten og opmuntrede sine Mænd til at stride kækt. Medens Fodfolket
i Løb søgte frem mod Skanserne, sprængte Gjddenløve i Spidsen
for sine Ryttere gennem Dronningens Enghave, det nuværende
Tivoli, frem i Siden paa dem. Trods al Svenskernes fortvivlede Tap
perhed blev Skanser og Løbegrave tagne, 150 Mand overgav sig i
en lukket Skanse. Den svenske Højstbefalende, Oberst Svante Baner,
blev nedhugget, da han nægtede at modtage Pardon, Fangernes Tal
udgjorde halvfemte Hundrede foruden Befalingsmændene; Skanser
og Løbegrave blev sløjfede, Kanonerne fornaglede eller kastede i
Vandet, 6 12 Pds. Metalkanoner førtes med ind i Fæstningen som
Sejerstegn.
Københavns Borgere følte Stolthed og Glæde over disse dristige
og heldige Udfald, og deres Beundring for Ulrik Christian Gylden
løve steg efterhaanden som Belejringen skred frem; de fik en sik
ker Følelse af, at under en Fører som han, var de de svenske Vete
raner voksne.
Da Vinteren strængedes og Vandene frøs til saa Faren voksede,
tog Gyldenløve fast Kvarter paa den Volddel, der særlig var betroet
til hans Omsorg, den farligste, Strækningen fra Kallebodstrand hen-
imod Veserport; her rejste han Pallisader, satte Stormpæle, lagde
Fodangler, stillede spanske Ryttere sammenholdt med Jernlænker
og plantede Stykker, saaledes at da Svenskerne foretog Hovedstor
men, saa standsede Gyldenløves mægtige Forsvarsarbejder dem,
skønt han selv alt den Gang laa i sin Grav.
Den sidste Gang Gyldenløve stred i Spidsen for sine Ryttere var
ved Udfaldet paa Amager. Karl Gustaf var selv, dækket af sine Or-
logsmænd, gaaeti Land paa Øen. Den 10de Oktober kom Danskerne
over ham, ført af Kong Frederik, medens Ulrik Christian som
altid sprængte forrest med Rytterne og kom over Svenskerne som
en Stormvind. Karl Gustaf var staaet af Hesten i Dragør tilligemed
Wrangel og Pfalzgreven af Sulzbach, da de danske Ryttere hug
gede ind; hurtig kom de i Sadelen og galoperede mod Stranden,