83 / 136
74
heller ikke blev han skuffet, Ulrik Christian blev Livet igennem
»sin Konge og sit Fædreland i alle Maader tro, en Fjende til Døden
af alt Forræderi«.
Desværre havde han ikke blot arvet Faderens Krigermod og
Fædrelandskærlighed, han havde ogsaa faaet hans hede Blod og
Lyst til at nyde Livet, men ikke hans kraftige Legeme, som taalte
alt. Blandt hans spanske Majestæts Officerer gik det vildt til, Ulrik
Christian tik der et Knæk, han aldrig forvandt, og han formaaede
ikke at udholde et Vinterfelttogs Anstrængelser.
Ved Hjemkomsten blev han Generalmajor og Lensmand paa
Hald ved Viborg; højere kunde han ikke naa, da Adelen ikke taalte
nogen mellem Kongen og Rigsmarken. Senere, da Ulykken væltede
ind over Riget, fik han Skyld for at have været særlig ivrig i at
drive paa Krigen, og sikkert har han ikke manglet Lyst til at maale
sin Klinge med Svenskerne, hans Faders Avindsmænd; men han
havde ingen Indflydelse paa Rigsraadets Beslutninger; dette maa
bære det fulde Ansvar.
Straks ved Krigens Udbrud fik han det vanskelige Hverv, sam
men med Axel Urup, at samle og føre Hæren i Skaane; desuden
paatog han sig at hverve et Rytter- og Dragonregiment. Dragonerne
tog han blandt det dygtigste Mandkøn i Nørre- og Sønderjylland; i
Rytterregimentet tjente Sognerytterne og Foged- og Præsterytterne
fra Sjælland og Smaaøerne. Axel Urup dannede et Rytterregiment af
Skaaninger, det sidste under Danebrog; Frands Brockenhuus mødte
med et Regiment Fynboer og Jyder; desuden indgik i Hæren Adels
rytterne fra Sjælland og Skaane og 4—5 svage Fodregimenter; hvert
paa 2—300 Mand. Hæren bestod saaledes udelukkende af Danske
og stor var den ikke. Heldigvis var Svenskerne ikke bedre stillede,
men de blev dog først færdige med Rustningerne, og til sin store
Ærgrelse maatte Gyldenløve gaa hort fra Engelholm, da Per Brahe
rykkede frem, og overlade ham en Del af de Levnedsmidler, der var
samlet der. I August slog Svenskerne Lejr ved Landsbyen Errerup,
en halv Mil fra Engelholm. Her faldt Gyldenløve over dem den 15de
ved Nattetid med 300 Ryttere, og efter en hed Strid veg Svenskerne
tilbage over Grænsen.
Gyldenløve og Axel Urup fulgte efter, gik over Hallands Aas og
begyndte at belejre Laholm; men da Gustaf Otto Stenbock stødte til
Per Brahe med en Hærdel, saa Svenskerne havde 10,000 Mand mod
vore 7,000, rykkede de frem til Undsætning. Axel Urup og Gylden
løve afbrød Belejringen og gik Fjenden i Møde. Den 31te August