81 / 136
ULRIK CHRISTIAN GYLDENLØVE.
AF
A
x e l
L
i l j e f a l k
.
D
a
Københavns Borgere gik til Volds om Aftenen den 10de
Februar, manglede en af de kækkeste og dygtigste Stridsmænd
i Rækkerne, en af dem, der lige fra Belejringens Begyndelse havde
staaet som det personificerede Udtryk for Danskernes genvaagnede
Fædrelandskærlighed og Mod, Christian IV’s og Vibeke Kruses Søn,
Ulrik Christian Gyldenløve. To Maaneder tidligere, den Ilte Decem
ber 1658, var han bukket under for Overanstrengelse og Sygdom;
men Følgerne af hans Virksomhed sporedes under Kampen haade
ved det stærke Værn, der var rejst paa det Voldstykke, hvor han
havde haft Kommandoen og ved den frejdige tillidsfulde Aand, som
besjælede de Mænd, hvis elskede og højagtede Fører han havde
været.
Ulrik Christian Gyldenløve var født paa Ibstrup, det nuværende
Jægersborg, den 7de April 1630, han var Christian IV’s første Barn
med Vibeke Kruse, den yngste blandt Kongens Sønner, men den, der
lignede Faderen mest i Energi, Mod og Fædrelandskærlighed; han
bevarede ogsaa stedse en høj Plads i Faderhjertet.
Derfor fik han en saa omhyggelig Opdragelse, som Tidens Lej
lighed tillod. »Ulrik Christian kan jeg ikke kaste ud for Svinene,
men maa holde ham udenlands, at han kan se at lære noget til at
tjene dem, som i sin Tid begære hans Tjeneste«, sagde den gamle
Konge, og han søgte yderligere at betrygge hans Fremtid ved at
skænke ham det skønne fynske Gods Sldnnerupgaard, som øget
med tilkøbt Jord fik Navn Ulriksholm.