68
øvrige angrebne Punkter. Samtidig hermed var en anden Storm
kolonne gaaet mod Christianshavn, og et Par Timer senere, men
endnu medens Kampen rasede omkring Løngangen, angreb en stærk
Kolonne Strækningen fra Runde Kirkes Bolværk indtil »Den halve
Bolværk ved Castelet« — altsaa den Strækning, der forsvaredes af
Sjællandske Regiment og Hollænderne. Men overalt blev Fjenden,
som angreb Gang paa Gang med den største Dødsforagt, afvist med
uhyre Tab, og ved Daggry væltede de opløste Stormkolonner tilbage
den Vej, de var komne.
Bevarede svenske Lister over de saarede viser det karakteristiske
Forhold, at det langt overvejende Antal var saaret af Geværprojek
tiler, men forholdsvis faa med det grove Skyts, skønt dette fandtes
paa alle Punkter i Fæstningen i meget betydeligt Antal -— og kun
en ganske enkelt har faaet Hug- eller Stiksaar. Dette bekræfter de
gamle Beretninger om, at Angriberne saa godt som ikke paa noget
Punkt er komne i egentlig Haandgemæng med Forsvarerne, der
fra deres sikre Standpladser har kunnet sætte Skud paa Skud ned
i de stormendes tætte Hobe. Men det viser samtidig tydelig et an
det Forhold: at Fjendens knusende Nederlag skyldtes F o d fo lk e t,
altsaa her navnlig Schacks Regiment, Gyldenløves Regiment (Dron
ningens Livregiment), Sjællandske Regiment og sidst, men ikke
mindst, det fortrinlige hollandske Fodfolk.
Selve Stormnatten den 10.—11. Februar var Schack paafærde
overalt, hvor Fjenden angreb mest vedholdende: ved Løngangen,
ved Kastellet, paa Christianshavn; og allevegne viste de trufne For
svarsforanstaltninger sig lige fortræffelige, overalt var de regulære Af
delinger til Stede i tilstrækkeligt Antal til, at Borgerskabet, Familie
fædrene, den sidste Reserve, kunde holdes udenfor Kampen, selv
om det skulde være lykkedes den tapre, dødsforagtende Fjende at
føre Stormangrebene mere igennem, end det virkelig blev Tilfældet.
For sit fortrinlige Forhold ved Københavns Forsvar blev Schack da
ogsaa udnævnt til Feltmarskal.
I Glæden over den saa heldig og eftertrykkelig afviste Storm paa
København undlod man i de følgende Maaneder, da Svenskerne
vendte Blikket fra Hovedstaden og imod de endnu ubetvungne
Smaaøer Møen, Falster, Lolland og Langeland, at sende Øerne For
stærkning i Tide, skønt Hovedstadens Besætning var saa rigelig, at
der meget vel kunde undværes ret betydelige Styrker. Det vides,
at Schack fulgte Begivenhederne paa disse Øer og stod i meget liv
lig Forbindelse med de kommanderende der og kendte de Farer,