![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0061.jpg)
Undersaat, thi hans Fader var Sachsen-Lauenborgsk Adelsmand og
Godsejer, medens derimod Moderen hørte til den sønderjyske Slægt
von Deden og havde bragt den nævnte Gaard i sin Mands Besid
delse. I den første Snes Aar af sit Liv fulgte Schack de danske Far
ver, om man saa tør sige, idet han som ganske ung kom i Huset
hos den danske Lensmand paa Flensborghns, K aj A h le fe ld t, som
Page og for at faa sin første militære Opdragelse, og dernæst deltog
han i C h r istian den F j e r d e s Hær i Krigen mod W a llen ste in
og T illy .
Da Christian den Fjerdes hidtil saa store Indflydelse og Berøm
melse var gaaet fuldstændig til Grunde i Trediveaarskrigen, maa
Schack og hans Slægt imidlertid have skønnet, at der foreløbig
ikke var stort at vente i Danmark. Fra September 1630, da den ny-
opgaaende Sol, G u s ta f A do lf, begyndte at sende sine mægtige
Straaler nd over Nordtyskland, sluttede Schack sig derfor til hans
Faner, idet han indtraadte som Fanejnnker — Korporal nærmest
— i »Der Kon. May. zue Schweden und desz Ewangelischen Bun
des bestalter Obrister zue Pferdt« M ich ae l von F r e y b e r g , Frei-
herr zu Opfingen etc. hans Rytterregiment og heri efterliaanden
tjente sig op til Løjtnant og viste et godt Forhold i alle Maader. I
Februar 1636 benyttede Schack en Forandring i Regimentets Sam
mensætning til at tage sin Afsked for at opsøge en ny og mægtig
Krigsherre, idet han, ligesom saa mange andre paa dette Tidspunkt,
gik i fransk Tjeneste, hvor han forblev i de næste 15 Aar. Han har
sikkert herved fulgt sin jævnaldrende Landsmand og Kammerat,
den senere saa berømte Feltmarskal Jo si as R a n t z a u , thi Schack
blev allerede nævnte Aar Kaptajnløjtnant i Rantzaus franske Regi
ment — har altsaa været Kommandør for Rantzaus Livkompagni
— og det ses, at der senere bestod et meget venskabeligt Forhold
mellem de to Mænd, som begge levede for Krigen — og af den.
Schack var herefter som Ritmester Chef for et Rytterkompagni,
blev i 1638 Oberstløjtnant ved et Regiment tyske Knægte (altsaa Infan
teri) i fransk Sold og blev i Marts 1642 Oberst og Chef for et tysk Regi
ment Ryttere, som en Oberst von V ie tin gh o ff havde ført indtil
sin Død. Den franske Konge udtaler i sin Skrivelse herom til Schack,
at han »har troet ikke at kunne gøre noget bedre Valg paa Grund
af den Tillid, som vi har til Eders Forstand, Dygtighed, Tapperhed,
Mod og Krigserfaring etc. etc.« Schack var da endnu ikke 33 Aar
gammel.
I Aarene indtil 1647 deltog Schack i Krigsforetagender i de til