45 / 136
40
de overdængedes af Kugler fra den sydlige Del af Volden. Ubekym
ret kommanderede Claes Thott dog fremad, og tre Gange stormede
hans Folk hen mod Volden, men naaede ikke op for Kugler og
Kardætsker. Endelig maatte Karl Gustaf lade blæse til Tilbagetog
for hele dette Punkts Vedkommende, og i Uorden trak de medtagne
Kolonner sig ud af Ilden.
Samtidig havde man truet med Angreb udfor Rosenborg, det
svenske Rytteri rykkede frem over Sortedamssø, men det var kun
en Allarmering for at bortlede Opmærksomheden fra, hvad der
foregik ved Iiallebodstrand.
Men da alt her var stille, og Angrebet syntes ovre, brød pludse
lig General B a n é r Kl. 4 frem til Storm mod Østerport. I Mørket
tog han fejl og kom lidt vestligere ud for Nyboder. Her stod Hol
lændere og Danske. Uden at løsne et Skud lod de Fjenden komme
ned i Stadsgraven mellem to Bastioner. Da pludselig kommandere
des der »Fyr«, og med forfærdelig Virkning beskødes de nu fra alle
Kanter. Broer og Stormstiger maatte lades i Stikken, og tilbage gik
det. Men atter samlede de sig. De svenske Ryttere fra Rosenborg-
Angrebet ilede til Hjælp, sprang af Hestene for at deltage i Stormen,
General Wawassor, der nys havde kæmpet udfor Vandkunsten, kom
til Undsætning med sine Folk, der atter var bragte i Orden, og
frem gik det paany. Denne Gang kneb det ogsaa her. Stadshaupt-
mand T h u r e se n kom til, den syge Rigshofmester J o a c h im Gers-
d o r f f lod sig bære op paa Volden, H an s A h le fe ld t med det dan
ske Reserverytteri skyndte sig did, og Admiral Oh d am søgte, saa
godt han kunde for sin Gigt, at holde Trit med sine hollandske Ma
troser, der i Løb førtes til Stedet. Kuglerne afgjorde dog Sagen her.
Fjenden naaede ikke op. General Wawassor faldt for et Skud under
det forgæves Forsøg paa at komme over Graven, og bag et Bryst
værn af Faldne maatte Svenskerne tilsidst opgive Angrebet og ile til
bage over Sortedamssø.
Dagningen brød endelig frem, og greben af en og samme Følelse
istemte alle paa Voldene en tusindstemmig Takkesang til Sejrens
Herre, der havde frelst Byen. Kanonerne faldt i med Glædessalver,
og anden Gang tonede den gamle, kendte Klang fra Fredens Dage,
idet alle Kirkeklokkerne ringede. Bevæbnede og nysgerrige ilede ud
for at tage Valpladsen i Øjesyn; en afsluttet kortvarig Vaabenhvile
giorde snart denne Vandring sikker. Herude i Sneen laa alle Spo
rene friske af Nattens Færd. Tretusind Døende og Døde bedækkede
Valpladsen, og et Utal af Vaaben, brudte Broer og Stormstiger. Ta