123 / 181
Promotionsfesten.
119
hun allerede har opnaaet; større og talrigere ville vistnok de blive,
som kommende T ider ville b rin g e ; — men sit Ideal vil hun dog
ikke n a a ! Og naar om et Aarhundrede et livskraftigt og enigt Dan
mark atter kalder sine Sønner sammen for at fejre en Jubelfest for
Landets Højskole, da vil mangen en Gaade være løst, mangen en
Side af Aandslivets Naturlæ re være tydet, — men selve Aandsvirk-
somhedens Problem vil dog fremdeles staa som en uløst Gaade.
Det er en Gaade, som hverken Mathematik eller Naturvidenskab,
hverken Philosophi eller Theologi formaar tilfulde at løse, om de end
hver for sig paa den for dem ejendommelige Maade kunne yde B i
drag til Gaadens Løsning.
Og dog stræber Videnskaben stedse
fremad mod Idealet! Med R ette hunde derfor Sangeren idag be
gynde sit Kvad med de Ord:
„A ldrig din higende A ttraa du stiller,
M enneskeaand!
Altid mod Lysets og Skabningens K ilder
Bøjes din V aand !“
Nu kunde man maaske finde, at denne Stræben efter et Maal,
som ikke kan naas, er en forfængelig S træ b en ; men det er ingen
lunde Tilfældet.
Denne Stræben efter Idealet, efter en Porstaaelse
af Tilværelsens, af Livets og Aandsvirksomhedens Natur er den fælles
D rivfjeder i al videnskabelig Porskning.
Det er den røde Traad,
som viser Vejen fremad mod Fuldkommenhed.
Og for Naturviden
skaben er det sandelig ikke nogen tom og ufrugtbar Stræben; den
medfører en rig Høst af værdifulde Resultater for Sam fundet; thi
overalt, hvor Naturvidenskaben trænger frem, der saar og planter den,
spreder nyttige Kundskaber og E rfaringer ud i Polket, og derfor er
den netop, som Sangeren siger, vort Aarhundredes Yndlingsvidenskab.
Tilstrømningen til Naturvidenskabens A rnesteder har derfor ogsaa
væ ret saa stor og T rangen til dens Paavirkning saa stærk, at sær
lige In stitu ter med mere praktiske og mere specielle Formaal end
Universitetets bleve fornødne.
Saaledes opstod da den polytechniske
Læ reanstalt, den militære Højskole og dens Efterfølger, Officerskolen,
Landbohøjskolen og flere In stitu ter af lignende Art, der arbejde paa
et naturvidenskabeligt, tildels paa et mathematisk Grundlag. Med
Tilfredshed kunne disse In stitu ter se tilbage paa den Virksomhed,
de have udfoldet, paa den Kundskabsmasse, de have spredet, og paa
den mægtige og gavnlige Indflydelse, de have udøvet, som oftest
langt ud over de Kredse, for hvilke de oprindelig vare bestemte.
Med Glæde have vi idag, og ikke mindst det mathematisk-natur-