127 / 181
Promotionsfesten.
123
Kjøbenhavns Borgere omfatte Højskolen. Festen paa Universi
te te t var næppe endt, førend man paa Pladsen mellem Universi
tetsbygningen og Frue Kirke saa „ d e k j ø b e n h a v n s k e S a n g
f o r e n i n g e r “ opstillede med deres Faner og for øvrigt kjende-
lige ved deres hvide Huer. Under Anførsel af Kapelmusikus
L a n z k y og ledsagede af et Orchester af Blæseinstrumenter
afsang disse følgende „Hilsen til Universitetet“, der var for
fattet af Kedaktør P. H a n s e n og komponeret af L a n z k y .
H il Dig, Danmarks Lærdomssæde,
H il D ig paa din Jubeldag!
Du og vi har samme Sag,
Samme Sorg og samme Glæde.
E nd staar Borger og Student
Trofast ved hinandens Side,
Som de stod i Danmarsk Kvide,
Da dets Livshaab syntes endt.
Mindes Du end fra de henfarne Dage,
Dengang vi værged fra Voldene svage
Dannemarks L iv i vor hærgede By?
Natten var mørk, og med Rædsler den trued,
— Op imod Lyset fra Himlen vi skued:
Dag os forjætted det dæmrende Gry.
Endnu i Kamp skal Du værge og holde,
T ryg selv i Natten, de hegnende Volde,
Tage som Venner os med paa din Vagt,
Varme vor Sjæl med Begejstringens Luer,
Naar imod Lyset fra Himlen Du skuer,
Granskende L ivets og Sandhedens Pagt.
Naar da Tiden bort h ar skyllet
Slægt paa Slægt i hundred Aar,
End som Lysets Vogter staar
A f en yngre Old Du hyldet:
H il Dig paa din Jubeldag,
Danmarks gamle Lærdomssæde!
Eælles Sorg og fælles Glæde
Fremme din og Danmarks Sag!