131 / 181
Kommunens Festmiddag.
127
stændighed, har Bestyrelsen for denne By, i hvilken Universi
te te t uafbrudt har havt sit Sæde, og hvor dets Virksomhed
derfor til hver Tid har vist sig mest levende, følt Trang til at
fejre Mindet om dets 400-aarige Bestaaen. Med en Tak til alle
dem, der efter Anmodning have givet Møde ved denne festlige
Sammenkomst, byder jeg i Kommunens Navn dem alle vel
komne, og ønsker, at Erindringen om denne Dag ikke ganske
maa forsvinde fra de skjønne og betydningsfulde Minder, som
De ville medbringe fra Universitetets Jube lfests
Under Maaltidets Gang opfordrede Borgemester, Etatsraad
H. N. H a n s e n , der dirigerede Festen, Deltagerne i denne til
at synge følgende Sang af K a a l u n d :
Hil Dig, Du R igets første Mand,
Vor gode Drot!
Dog det er ej din Kongestand,
Vi hylde blot:
Vi hilse D ig som Folkets V e n !
Og det skal tro’s:
Du sk atter ju st af frie Mænd
E n saadan Ros, —
Den hedste, en H ersker kan h ø ste !
Ja,, vidnes skal det højt i Dag
Og lyde vidt
Derud til andre Folkeslag:
D it Folk er frit!
Vort Dannebrog — vort gamle F lag —
Det stolte L in —
E r Banret for vor fælles Sag:
D it Folks og din!
Med D ig vil vi værge dets Hæder!
Vi véd det, Konge, Kronens Guld
E r ikke let. .
Den Mand, som i det sorte Muld
Sig graver træ t,