135 / 181
S a a le d e s h a v d e d e t a ltid v æ re t S k ik i D a n m a rk og K jø b e n lia v n ,
og sa a le d e s v ild e d e t m e d Gfuds H jæ lp v e d b liv e a t væ re . H a a r
d e r ta lte s om F e s te r, d a k u n d e h a n m in d s t a f alle g lem m e d e n
D e lta g e ls e , h v o rm e d m a n fo r 10 A a r s id e n m o d to g h am og h a n s
u n g e H u s tru , B rø d re fo lk e n e s e lsk e d e K o n g e d a tte r. D e n n e M od
ta g e lse h a v d e de a ld rig g lem t, og d eres T a k n em lig h e d d e rfo r
sk u ld e ik k e k jø ln e s m e d A a re n e .
H a n s H jæ rte v a r v a rm t
k n y t t e t til h a n s F ø d e b y , d e r a ltid h a v d e h æ v d e t e t æ re t H a v n
og i d isse D a g e h a v d e g iv e t e t n y t V id n e s b y rd om d e n M aad e,
h v o rp a a d e n o p fa tte d e s in S tillin g som L a n d e ts H o v e d sta d .
I d e t h a n b r a g te de F o rs am le d e K o n g e n s H ilse n , k n y tte d e h a n
h e r til e n S k a a l fo r K jø b e n h a v n . — S tæ r k t B ifa ld og ru n g e n d e
H u r r a e r fu lg te p a a d e n n e T ale.
S n a r t e fte r b le v n e d e n s ta a e n d e S a n g a f V. B e r g s ø e a f
s u n g e t :
F ød t af Jøklernes Jord,
Under Isbræers Blink,
Sveas U rbjerg sin Styrke D ig gav,
Til Du løftede let
Dig med grønnende Øer
A f det friske, det herlige Hav.
Bølgen runded din Barm,
Og til Midien smal
Skar den L ivbaand a f Sundene blaa.
Solen støbte af Guld
D ig en Dronningekrans,
Gav Dig Bøgeløvskjortelen paa.
Ja, en Dronning Du blev
For et Vikingekuld,
Som for vide om Land og paa Hav.
Ak, men Sejren blev spildt,
Folk blev fylket mod Folk,
Og nu har Du kun — Vikingens Grav.
Kommunens Festmiddag.
13 i
9*