141 / 181
Kommunens Festmiddag.
137
Og Øjet flammer;
I stille Kammer
Gaar Gny og B rag :
Mens Skrifter tydes,
Med Aander brydes
Han Slag i Slag!
Skal ej med Skamme
Han fly den Dyst,
Maa P ilen ramme
H ver Dødnings B ryst.
Men Spørgsmaal klirre,
Og Tvivl forvirre
Hans klare Syn, —
Da som fra Himlen
Slaar ned i Vrimlen
E t T ank elyn !
Den dunkle Gaade
Sin Løsning fandt, •
H an kan den raade, —
Sin Sejr han vandt!
4.
Tak være Alle, som æ rlig stred,
Med Alvor, Taalmod og Mod!
Gjennem deres Navne
E r K redsløb af Folkets Blod:
Adelsmænd af gammel Æ t!
Søn af Skipper og P ræ st!
R ingest P ilt fra Ploven
Gjorde det stundom bedst.
Tak være Hver, som har tøjlet kjæ kt
Sin Tankes stridige Spand,
Aandens Vande dæmmet
Til Gavn for vort gamle Land!