146 / 181
142
5te J u n i:
Ham, der ser med Smil i Øjne klare
Fy lk et i sin Stad til F redens Fæ rd
Videnskabens bolde K rigerskare,
Sandheds stæ rke, kampberedte H æ r!
Derpaa udbragte Folketingsmand B i l l e den dertil sva
rende Skaal.
Han fremhævede, at det ikke vilde være
til daglig B ru g , at det H u s , livori vi befandt o s ,
vilde huse saadanne Gjæster. Det var helliget de finansielle
Interesser, og dets Bestemmelse var, at der her skulde op
kræves en Del af de Afgifter, hvorom en oplyst Rigsdag og
en frisindet Regering stadig førte Krig. Forhaabentlig var det
en gunstig Indvielse, det
1111
fik ; kun Skade, at Festhallen snart
a tter skulde forsvinde som saadan. Kommunen havde netop
ønsket at samle sine Gjæster nær ved det Sted, hvor L ivet pul
serede stærkest, nær det Element, der, om det end ikke i samme
Forstand som forhen var de Danskes Vej til Ros og Magt, dog
vedblivende var en Kilde til L iv og gavnlig Virksomhed. Man
havde haabet at kunne vise dette Billede, belyst af en smilende
Sol, men medens Guderne ellers i meget vare Kjø benhavn
gunstige, vare Vejrets Guder det efter gammel Erfaring ikke.
Hs. kongelige Højhed, der havde m indet om Kjøbenhavns Mod
tagelse af Kronprinsessen, maatte vide, at selv naar dets Hjærte
bankede allerstærkest, kunde Himlen formørkes, og Kjøbenhavn
formaaede stundom kun at smile gjennem Taarer. Maaske var
det dog ganske godt, at vort Klima ikke indbød til Tryghed og
sikker Nydelse. Vi havde haabet at se endnu lang t talrigere
Gjæster her; men en dyb Hjærtesorg havde ram t Landet og
bevirket en Indskrænkning af Festen ; alle, som vare komne
hid, bød Kjøbenhavn hjærtelig velkommen. I den pavelige
Bulle, hvorved Universitetets Oprettelse tillodes, stod der, at
Universitetet skulde bygges paa et Sted, hvor
copia victualium
haberetur
— i vore Dage vilde man vel have medtaget
copia vini
— og Kjøbenhavn ønskede at vise sine Gjæster, at det endnu
som fordum kunde opfylde dette Vilkaar. Det hilsede alle