144
5te Juni:
de harar, som stadnat utanfor stadens vallar, v arit svenska. Den
samhallets alla klasser genomtrångande kanslan a f den vetenskapliga
bildningens ny tta och nodvåndighet, som har gor sig gallende, v ittn ar
lika hedrande for universitetet och kommunen, och betrygg ar for visso
den senares blomstring, for hvilken vi hoja våra glas till en skål,
hvarmed vi u ttry ck a både vår tacksamhet och våra varma vålonsk-
ningar.
Professor B n g g e fra Christiania traadte derpaa op for og-
saa at takke paa sine Landsmænds Vegne. Nordmændené, ud
talte han, følte sig altid som Sønner af et Folk, der ikke blot
i Aarhundreder havde delt onde og gode Dage sammen med'
Danmark, men ogsaa endnu stedse følte sig kny tte t til det ved
et aandeligt og hjærteligt Baand. De toge Del i disse Dages
Fryd, hvortil Kjøbenhavn ogsaa havde bidraget sit. Den havde
ogsaa Del i Hæderen som den Jordbund, hvor Universitetet
havde kunnet slaa kraftige Rødder. Han vilde ønske, at dette
gode Forhold imellem Højskolen og' Hovedstaden altid maatte
vedblive at bestaa.
Endelig besteg den russiske Gesandt, Baron M o l i r e n h e im
Talerstolen. Levende Bifaldsraab hilste ham, da han begyndte
sin Tale paa Dansk. Denne lød saaledes:
Den Stilling, et Land indtager paa Historiens Blade, er hyppig
langtfra af samme Omfang som paa Verdenskortet, ja oftest er For
holdet endog omvendt; men hver Gang en Dannelsens Overlegenhed
optræder, navnlig paa en saa glimrende Maade, som det er Tilfældet
her, kan der stedse med fuld Sikkerhed deraf sluttes til et Univer
sitets Tilværelse. Nu omstunder isæ r stadfæstes den Sandhed, at
Højskolernes højere eller lavere T rin tillige betegner det Standpunkt,
som tilkommer Nationerne indbyrdes.
Man kunde næsten være fristet
til at sige: som Universitetet, saaledes Nationen. Og derfor bør en
hver ægte Dansk med Stolthed hæve sine B likke op paa sit gamle,
æ rvæ rdige og dog evig unge Universitet. Navnlig maa R igets Hoved
stad skatte den Begunstigelse, der blev den til Del, at den kan prydes
med dette Palladium for hele Landets Liv. Kjøbenhavn som Stedet
for og Bæreren af L andets Dannelse leve!