151 / 181
Galataflet.
Mine H errer! Universitetets 4 0 0 Aars Jubilæum sfest er nu forbi.
Disse Festdage ere svundne; men enhver, der har været tilstede ved
dem, vil herfra medbringe en uvisnelig M indekrans.
Forinden vi
atter skilles, forinden vore kjæ re Gjæster drage bort, havde Kongen
ønsket i sit eget Hus at give dem en hjæi’telig H ilsen som et k raftigt
Vidnesbyrd om den levende Interesse, som han føler for, og hvormed
han h ar fulgt Universitetet.
Desværre har den Upasselighed, der
alt har fængslet ham i flere Dage, heller ikke idag tillad t ham at
følge sit H jæ rtes T rang til at være i vor Midte. Han har overdraget
mig det Hverv at repræsentere ham her. Med Glæde bringer je g
Dem Hs. Maj. Kongens H ilsen. J e g kny tter hertil det Haab, at det
lykkelige aandelige Samliv, der i disse Dage har forbundet Nordens
Lærde, maa knytte et ny t k raftigt Baand mellem Nordens Universi
teter og derigjennem mellem Folkene indbyrdes. Je g beder dem og-
saa modtage min personlige Tak for al den i disse Dage mig af alle
udviste Venlighed og Imødekommen. Det har sty rk et mig i Opfyl
delsen af den vanskelige Opgave, som stilledes mig for nogle Dage
siden. J e g kan forsikre Dem, at je g vil bevare Mindet om disse
Dage, og at det vil være et dyrebart Minde i et varm t og taknem ligt
H jærte. Je g skal bringe en varm og hjæ rtelig H ilsen fra Danmarks
Konge til den Mand, der trods sin høje Alder paa en saa fyldest
g ø ren d e Maade har indtaget den Hædersplads ved Universitetet, som
dets Lærere have kaaret ham til.
Je g nedbeder Himlens rigeste Vel
signelse over ham og Danmarks gamle Højskole.
Paa Kongens
Vegne og i hans Navn en hjæ rtelig Skaal for Universitetet og de
kjære Gjæster.
Kraftige Hurraraab besvarede denne Skaal.
Derpaa rejste Universitetets R e k t o r sig. - Han henvendte
først Ordet til H e n d e s M a j e s t æ t D r o n n i n g e n , idet han ud
talte, hvormeget de Tilstedeværende glædede sig over og vare
stolte af at være samlede under Forsæde af den høje Dame, der
som den tredje i Rækken efter Dronningerne Marie Sofie Frede
rikke og Karoline Amalie med Værdighed og Glans indtog, eller
med Karoline Amalie delte den første Plads i Rækken af ædle
og elskværdige danske Kvinder. Men denne Glæde og Æ re
kunde dog, bemærkede han, ikke undertrykke Følelsen af et
dybt Savn ved ikke at se Hans Majestæt Kongen, især da
10
*