138 / 181
134
5te Juni:
paa Grundloven.
Dette er ingenlunde saa, tvertimod! Fo r K jøben
havns Kommune staar Friheden som et af L ivets ubetingede og uund
værlige Goder; den er som Lyset og Luften; uden dem kunne vx ikke
bestaa eller trives.
Som en god Kommune prise vi Lyset og Luften,
og som en god Kommune elske vi F riheden; vi ere taknem lige for
den, og vi haabe, at den hos os stedse maa bevares og triv e s ; thi
vi kunne ikke forstaa, hvorledes Samfundet kunde gaa uden den.
Men vi holde ikke Fødselsdag for Lyset og Luften, og saaledes heller
ikke for Grundloven. Og naar jeg nu h ar sagt dette, saa maa det
være mig tillad t at tilføje den lille uskyldige Bemærkning, at ikke
alt, hvad der sker i Lyset og Luften, finde vi rig tig t, men det er
ikke Lysets og Luftens Skyld.
Saa samle vi os da i et fælles Ønske og i et fælles Haab, og
det skal lyde omtrent som saa: Gud give, at i vort i ædr eland de
materielle K ræ fter maa vedblive at trives og fremmes; gid Aandens
og V idenskabens K ræ fter stedse der maa føre en try g og velsignet
Tilværelse; gid om hundrede Aar vor Højskole atter maa kunne lejre
sin Jubelfest i et lykkeligt dansk Fædreland! Leve Danmark!
Efter denne Tale sang de tilstedeværende Medlemmer af
Studentersangforeningen først „Der er et yndigt LamU, derpaa
istemmedes en Kantate af C lir. R i c li a r d t , „For Universitetet ,
i fem Afsnit, dels af Studentersangerne, dels af Kammersanger
S im o n s e n , dels af samtlige de Tilstedeværende. Kantaten
bestod af følgende Vers:
1
.
F rostnatten ruged over Aandens Sletter,
Lunden var tom ;
Smaat dog det lakked ad de lyse Kæ tter,
Løvspringet kom.
F rejd ig Kolumbus stirred over Havet,
Guttenberg bladed i sin første Bog,
Mangen Yngling staved
Sokrates’ Sprog.