Previous Page  133 / 181 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 133 / 181 Next Page
Page Background

Kommunens Festmiddag.

129

E n H erskerslægt, —■en Rosenflor

A f Kongeblod,

Som glemmer ej den danske Jord,

Hvor Vuggen stod.

Gud signe Dig, Drot, og din Stamme 1

Derefter traadte Højesteretsadvokat H e n r i c k s e n op paa

Talerstolen og udbragte H a n s M a j e s tæ t K o n g e n s Skaal,

idet kan udtalte:

Naar Højskolens firehnndredaarige Jubelfest bar kunnet fejres

med saa almindelig Tilslutning fra alle Samfundsklasser, da er

Grunden den, at alle ere enige i at anerkjende dens store Betyd*

ning for Folk og Land.

Vi se da ogsaa, at Hensynet til at fremme Udviklingen af Fol­

kets aandelige og timelige Vel var et fremragende Motiv ved dens

Stiftelse.

Man baabede, saa bed det, at den fra Højskolen og dens

Disciple udgaaende Aand og Virksomhed skulde bidrage til at fremme

Folkets Gudsfrygt, styrke den samme iboende Retfærdighedsfølelse,

yde det borgerlige L iv en gavnlig Støtte og i det Hele berede Vej

for en skjønnere og ædlere Mennesketilværelse. Dette Formaal bar

Højskolen da ogsaa stedse vedkjendt sig, og Folket kan kun bekræfte,

at den trofast bar arbejdet i dette Formaals Tjeneste, og det med

anerkjendt Held.

Men naar denne F est fejres som en F est af stor Betydning for

Folk og Land, som en F est af national K arakter, saa vender Tanken

sig til Folkets og Landets Repræsentant: Hs. Maj. Kong C h r i s t i a n

d e n N ie n d e . Denne Fy rste bar til Valgsprog taget de Ord: „Med

Gud for Æ re og R e t“ , et Valgsprog, hvis Indhold er som skrevet ud

a f hine G rundtanker, der vare raadende ved Stiftelsen af Univer­

sitetet.

Og Folket véd, at Kongen med trofast Sind bar fulgt og

stedse er rede til at følge dette Valgsprog. Folket véd, at paa ham

kan det try g t stole.

Og Folket bar derfor, uagtet Kongen ligesaa

lid t som Stamfaderen, Universitetets Stifter, kaldtes til Tronen umid­

delbart ved den Ret, som Fødslen giver, skjænket ham sin uskrøm-

tede Højagtelse, sin udelte K jæ rlighed og Tillid.

Men Kjøbenhavns Indvaanere staa — om je g tør sige saa', uden

at blive misforstaaet — i et nærmere personligt Forhold til Kongen

9