Kommunens Festmiddag.
129
E n H erskerslægt, —■en Rosenflor
A f Kongeblod,
Som glemmer ej den danske Jord,
Hvor Vuggen stod.
Gud signe Dig, Drot, og din Stamme 1
Derefter traadte Højesteretsadvokat H e n r i c k s e n op paa
Talerstolen og udbragte H a n s M a j e s tæ t K o n g e n s Skaal,
idet kan udtalte:
Naar Højskolens firehnndredaarige Jubelfest bar kunnet fejres
med saa almindelig Tilslutning fra alle Samfundsklasser, da er
Grunden den, at alle ere enige i at anerkjende dens store Betyd*
ning for Folk og Land.
Vi se da ogsaa, at Hensynet til at fremme Udviklingen af Fol
kets aandelige og timelige Vel var et fremragende Motiv ved dens
Stiftelse.
Man baabede, saa bed det, at den fra Højskolen og dens
Disciple udgaaende Aand og Virksomhed skulde bidrage til at fremme
Folkets Gudsfrygt, styrke den samme iboende Retfærdighedsfølelse,
yde det borgerlige L iv en gavnlig Støtte og i det Hele berede Vej
for en skjønnere og ædlere Mennesketilværelse. Dette Formaal bar
Højskolen da ogsaa stedse vedkjendt sig, og Folket kan kun bekræfte,
at den trofast bar arbejdet i dette Formaals Tjeneste, og det med
anerkjendt Held.
Men naar denne F est fejres som en F est af stor Betydning for
Folk og Land, som en F est af national K arakter, saa vender Tanken
sig til Folkets og Landets Repræsentant: Hs. Maj. Kong C h r i s t i a n
d e n N ie n d e . Denne Fy rste bar til Valgsprog taget de Ord: „Med
Gud for Æ re og R e t“ , et Valgsprog, hvis Indhold er som skrevet ud
a f hine G rundtanker, der vare raadende ved Stiftelsen af Univer
sitetet.
Og Folket véd, at Kongen med trofast Sind bar fulgt og
stedse er rede til at følge dette Valgsprog. Folket véd, at paa ham
kan det try g t stole.
Og Folket bar derfor, uagtet Kongen ligesaa
lid t som Stamfaderen, Universitetets Stifter, kaldtes til Tronen umid
delbart ved den Ret, som Fødslen giver, skjænket ham sin uskrøm-
tede Højagtelse, sin udelte K jæ rlighed og Tillid.
Men Kjøbenhavns Indvaanere staa — om je g tør sige saa', uden
at blive misforstaaet — i et nærmere personligt Forhold til Kongen
9