132 / 181
128
5te Juni:
Ser op med Længsel mod din Borg:
„V ar min dens G lan s!“
Ak! Aned han, hvor Kongesorg
E r tung mod hans, —
Han ønsked sig næppe en Krone.
Men blev ej, Konge, D ig forundt
E n gylden T id;
Vær uden E ry g t: D it Eolk er sundt
Trods al dets Strid.
Hvor der er L iv — det er nu saa —
E r ogsaa L a rm ;
Men højt endnu kan H jertet slaa
I Danskens B a rm !
Og Earen skal samle os a lle !
A t K unst og Lærdom her fandt Læ
Og voxte smukt
Og blev et k raftig t L ivsens Træ
Med Blomst og E rugt,
D e t er i Danmarks Kongers K rans
E t Hædersblad, —
D e t kaster end idag sin Glans
P aa Axelstad —
Og spiller med Lys om din K rone!
Kan højest R ang end ej vi naa
I Aandsbedrift;
— Hvad Tycho skrev paa Himlens Blaa
Med Stjærneskrift,
— Hvad Danmarks store Phidias
I Sten har skabt,
H ar hævdet os en Hædersplads,
Som ej gaar tabt.
Og end er der K raft i os Danske!
En L ykke vandt Du i dit L iv —
E n sjælden s to r :
P ra D ig og fra din høje Viv
Sprang ud i Elor
»