137 / 181
Kommunens Festmiddag.
133
baaren af Slægternes Gjerning, og for hvilken derfor ogsaa den nu
levende Slægt har sit Ansvar. I dette Fædreland sattes vi til at
virke hver ved sin beskikkede G jerning, og hvad enten L ivets mere
materielle G jerning blev os til Del, eller vi kaldtes til at virke paa
Aandens Omraade, saa føle vi alle, at disse tvende Tilværelsens Sider
gjensidig betinge hinanden og maa arbejde tilsammen, for at Fæ dre
landet kan blive lykkeligt.
Ve det Land, som ikke tilfulde erkjender
dette, som tror, at Aand
og Videnskab alene have Betydning for
deres egne Dyrkere, og ikke indser, at deres V irkninger strække sig
til al Samfundets
Gjerningog oplyse hver V raa i Landet, ogsom
derfor forsømmer at give Videnskaben en b etrygget og befæstet T il
værelse inden sine Grænser! Men ve ogsaa den Højskole, som
glemmer, at den er kaldet til at virke i og for Folket, og som ikke
véd at fæste Rod i dette; og netop derfor lyder i disse Dage vor
Tak til Universitetet saa stæ rk, fordi vor Højskole virkelig har vidst
at stille sig i det rette Forhold til Folket og at skabe en dansk og
selvstændig V idenskabelighed!
Om dette Fædreland tale vi med Vemod, men søge K raft i dets
Minder.
Det var en K irkens Mand, som i længst henfarne -Tider,
længe før Universitetet blev til, lagde Grunden til vort gamle Kjø-
benhavn og her fremkaldte borgerlig Syssel, — og vor Hovedstad er
siden lykkeligvis bleven stor ved sin V indskibelighed, ved sin Handel,
sin Skibsfart, sit Haandværk, som her har blomstret og væ ret af
stor Betydning, — og da saaledes Aandens G jerning og det borger
lige Samfunds Syssel trivedes, saa oprandt for vort Fædreland efter
T rængselens T ider Valdemarernes lyse Dage. Og Aarhundreder der
efter, da vort Fædreland var bleven b rag t til Undergangens Rand og
laa gjem t bag Kjøbenhavns gamle Volde, da sluttede sig atter sammen
Læg og Læ rd med Sværd i Haand, og vort Fædreland blev frelst.
Som deter gaaet hidindtil, saa skaldet og gaa i kommende
Dage;
naar kun det rette Forhold hersker mellem Samfundets forskjellige
Klasser, imellem dets aandelige og dets materielle K ræ fter, da skal
vort Fædreland blive ved at bestaa som et selvstændigt Land og
ikke gaa tilgrunde.
„Gud han raader, naar vi fange Sejr ig je n !“
Haar vi tale om vort Fædreland, saa skal det mindes,
at det idag er 3 0 Aar siden, at vor grundlovmæssige F ri
hed blev os givet.
Man har stundom bebrejdet Kjøbenhavns
Kommune, at den i de senere Aar er ophørt at fejre Grund
lovsdagen paa en sæ rt fremtrædende Maade, og der er dem,
der have ment, at dette var, fordi Kjøbenhavn ikke satte ret P iis