82 / 181
? 8
5te Juni:
doktorerne fakultetsvis bag hverandre. Langs den Yæg af Salen,
ved hvilken Talerstolen staar, havde Universitetets og den po-
lytechniske Læreanstalts faste Lærere Plads paa den Gruppe af
Stole, der var opstillet imellem Talerstolen og den nordre Yæg,
medens den fjerde Hovedafdeling af P ladser, imellem Taler
stolen og Indgangsdøren fra Forhallen indtoges af Ministrene,
forhenværende Universitetslærere, enkelte Fremmede, Universi
tetets faste Censorer samt Repræsentanter for Gejstligheden,
Kunstnere og Digtere. Paa de faste Bænke, der stode langs
Salens fire Yægge, var der foruden til Bladreferenter og Steno
grafer givet Plads til Privatdocenter, Universitetets Assistenter,
Kvæsturens Embedsmænd, dem, der havde taget akademiske
Grader i det sidste Aar, ældre Promoti, Studenternes Udvalg
og en Del Studenter.
Kl. 11 ankom Deres kongelige Højheder K r o n p r i n s e n og
K r o n p r i n s e s s e n , Prinserne Y ilh e lm og H a n s medFølge. De
modtoges af Rektor og Dekanerne paa Universitetets Trappe
og førtes ind i Salen gjennem Forhallen , hvor 30 Marskaller
dannede Spalier. Festmusiken lød atter, indtil de med deres
Følge vare bragte til Sæde.
Derpaa besteg R e c t o r m a g n i f i c u s Talerstolen og ud
talte følgende:
„Naadigste K ronprins, der i Dag for os er vor Konges R e
præ sentant, naadigste K ronprinsesse, der har behaget at give vor
alvorlige F est en Tilsæ tning a f kvindelig Ynde, som vi alle, Gamle
og Unge, i højeste Grad paaskjønne, højtærede Fo rsam ling !
Førend vi gaa til den Del af vor Fest, som er Hovedopgaven
for vor Sammenkomst i Dag, er der at foretage en Indledningshand
lin g , som for vort Universitet h ar stor Betydning.
Det er lidet
tilfredsstillende at holde en Fest, hvor blot Yæ rterne og de af dem
indbudne Gjæster have Deltagelse for den, medens den ikke finder
nogen G jenklang udenfor.
A t v i, Gudskelov! ikke ere i dette T il
fæ lde, men at den F eststem n ing, som hersker hos os, finder G jen
klang i vide K redse i Hjemmet og udenfor, derpaa have vi allerede
modtaget mange kjæ re Beviser, men der staar os endnu noget til
bage i en særlig Form .
Yi vide, at der er Mænd her tilstede, der