77 / 181
Studenternes Fest.
73
hvilketsomhelst andet Lands Universiteter. A t formaa at udtale dette
er mig idag en saameget større T ilfredsstillelse, som det med det
samme bliver mig muligt at opfylde en E rkjendtlighedspligt, idet jeg
nemlig udtaler Vidnesbyrd om, hvor høj og dyb en Gjenlyd der
vaktes hos de russiske Universiteter ved de rørende V idnesbyrd om
hjæ rtelig Deltagelse, som vi for halvandet Aar siden modtoge i Anled
ning af en mindeværdig gavmild Gjerning, som gjaldt mine trængende
Landsmænd. Det skal varig leve i vor friske Ihukommelse, hvilken
Del saavel Kjøbenhavns studerende Ungdom som flere af de højtagtede
Professorer og den daværende Rektor deri tog paa en saa redebon og
opofrende Maade.
Og derfor skal nu denne Tak være min Sk aal i Finlands og
alle russiske Universiteters Navn!
Ledsaget til Vognen a f Komiteen og en Afdeling af Mar
skallerne tog Hs. kgl. Højhed med Følge bort Kl. c. IOV
2
under
den udenfor forsamlede Mængdes levende Hurraraab.
E fter Komiteens Arrangement skulde saavel D r. p h i l .
C. P l o u g s Tale for Kongen som en Velkomsthilsen til Stu
denternes Gfjæster have fundet Sted fra den foran Koncertsalen
oprejste Talerstol; fra samme Sted skulde derefter Hovedtalen
for Universitetet være holdt af Redaktør P. H a n s e n . I dette
Arrangement gjorde Regnen imidlertid en betydelig Forstyr
relse, da alle, som allerede omtalt, søgte Ly i Koncertsalen.
Det lykkedes imidlertid mellem Bygerne, skjønt med stort Be
svær, de utrættelige Marskaller at tilvejebringe en tom Plads
foran Talerstolen, uden om hvilken de tætte Ska re r, der ikke
havde kunnet rummes i Koncertsalen, vare stimlede sammen.
Men efterat Universitetslærerne med Rector Magnificus, ledede
af Marskallerne, havde banet sig Vej til denne for dem forbe
holdte P lads, brød Regnen atter løs med Voldsomhed, og
Red. P. H a n s e n begrænsede derfor sin Tale til et i al Ko rt
hed motiveret Leve for Universitetet, hvilket besvaredes med
kraftige Hurraraab.