74 / 181
70
4de Juni :
inån, hvarmed det skall utfora den kamp, som dess h årar ej formå
uthårda.
Och forvisso, om I visen eder vara idéens råtte for-
kåmpar och den rå tta idéens forkåmpar; om I på eder sida ågen
den stérste och mågtigaste, den ende Guden, forvisso I skolen då
segra.
Det år mer ån en onskan, ja g hår uttalar, det år en for-
utsågelse.
Yare den den helsning, vi b ringa eder från stridshroderna i
Lund a g å rd !
Hell eder, I danske studenter, till lyckosam kamp for nationel
tillvaro, till seger ofver tid och forgångelse! Hell!
T refaldt hell!
Hermed var Festens første Del endt; man forlod Plænen
og begav sig lien til Pladsen foran Koncertsalen, livor Punsche-
bordene ventede.
Klokken var im idlertid bleven halv ni, og Tiden for Gjæ-
sternes Ankomst fra Kasinomiddagen nærmede sig. En Del af
Komiteens Medlemmer begav sig derfor ned til Landingsbroen
ved Bellevne og snart lagde „Gefion“ til, medbringende de Ven
tede. Toget drog ad „Langelinie“ op til Koncertsalen og mod
toges mecl Jubel af de der forsamlede Studenter. Men nu brød
Vejret, der alt længe havde været truende, løs, og Kegnen
trængte i faa Øjeblikke saa mange ind i Koncertsalen, som der
kunde rummes. Universitetets Rektor var her Gjenstand for
en begejstret Ovation og bragte Studenterne en Tak for deres
Modtagelse.
Omtrent samtidig hermed ankom H a n s k o n g e l i g e H ø j-
lie d K r o n p r i n s e n tilligemed Prinserne V i l h e lm og H a n s
og Følge, og førtes, da Regnen vedblev med uformindsket
Styrke, ind i Koncertsalen. A lt fik ved denne Forlæggelse af
Festens Midtpunkt et temmelig improviseret Præg, og Pladsen
blev mere end trang. Med stormende Jubel modtoges Hans
kongelige Højhed, og det varede en Stund, inden han kunde
komme til Orde for Hurraraabene, der ikke syntes at ville op
høre. Hyppig afbrudt af begejstrede Bifaldsraab, udtalte H s.