76 / 181
72
4de Juni:
Og naar je g nu ønsker Hs. Maj. Kongen et langt og lykkeligt
Liv, ønsker, at han maa se sit Folk i ydre Helhed og indre Enighed
arbejde dygtig t og ihæ rdigt paa vor aandelige og materielle Udvikling
og vinde nye Sejre paa V idenskabens, Kunstens og Kunstflidens Mar
ker — Saa beder jeg Ds. kgl. Højh. være forsikret om , at dette
Ønske kommer fra ærlige og trofaste, varme og friske H jæ rter, lige
som jeg ogsaa tør tro , at den Ju b e l, hvormed Ds. kgl. Højh. her er
bleven h ilset, og hvormed ogsaa mine Ord ere bievne og ville blive
bekræ ftede, i Deres eget, Deres høje Faders og Deres hele Slægts
H jæ rter vil vække Glæde og efterlade Tillid. Leve Hs. Maj. Kong
K ristian den Niende og hans kongelige Hus!
H s. k g l. H ø j h e d tog herefter endnu en Gang Ordet og
udtalte, at hans Hjerte var fuldt af det Indtryk, som han havde
modtaget i denne Stund. Han skulde bringe Hs. Maj. Kongen
Beretning om den Hyldest, som her var brag t ham, th i Konge
og Folk vare nøje knyttede sammen. Derfor var han overbevist
om, at alle vilde istemme et nidobbelt Leve for Hans Majestæt
Kongen. Rungende Leveraab baade for Kongen og for Hs. kgl.
Højhed besvarede ogsaa denne Udtalelse og fulgte Hs. kgl. Høj
hed paa Vejen ind til en af de til Koncertsalen stødende Sale,
hvor Souperen for de sidst ankomne Deltagere i Festen var
anrettet. Her tilbragte Hs. kgl. Højhed endnu en Times Tid
under Samtale med Forskjellige, og den russiske Gesandt, Hs.
Exe. Baron M o h r e n h e im , bragte her Studenterne en Hilsen
fra Finlands Højskole.
P aa et andet Sted, udtalte han, har je g allerede havt Lejlighed til
at ytre mig paa Helsingfors’s Vegne som beskeden Tolk for Finlands
Højskole, der har havt den Æ re at optages i den snævrere K reds af de
nærmest beslægtede Universiteter. D esuagtet maa det være mig tilladt
her at gjøre den Bemæ rkning, a t, omendskjønt ved en firehundred-
aarig Mindefest de historiske Traditioner vel kunne give det helsing-
forsske Universitet en grundet Adkomst til en hædrende F o rret, tør
jeg paa den anden Side paastaa, at intet af de øvrige af Kejserrigets
Universiseter staar tilbage for det finlandske, hvad angaar den Æ re
fryg t og inderlige Hengivenhed, som de nære for deres æ ldre Slægt
ning i K jøbenhavn, en Følelse, hvori de alle kunne kappes med