253 / 420
234
Æ re for P a tro n e r4) og Professorer sam t deres H ustruer og Børn saa vel som
for Studenter og akademiske Betjente, saa som Pedeller og Boghandlere2),
hvorom nærmere Oplysning findes i Samlingen af progr. funehr. paa Bi
bliotekerne. Ved Hjælp deraf kan man forfølge disse Sørgefesters suk-
cessive Aftagen, i det Parentationer over supposita og Studenter allerede
ophøre i det 17. Aarhundrede. Trods Paabuddet i Instr. 9. Jan . 1786
§ 7, jfr. Rskr. 23. Decbr. 1698 §§ 1 og 4 om, at enhver velfortjent aka
demisk Lærers Minde skal hædres ved et offentligt Skrift eller en offent
lig Oration, turde dernæst A. Højer være den sidste Professor, over hvem
der er hieven parenteret ved Universitetet, i det der vel senere er bleven
afholdt enkelte Sergefester til Æ re for Videnskabsmænd, saa som navnlig
for P. F. Suhm 3), men ikke til Æ re for Professorer. Af Universitetets over
ordnede har O. Malling været den sidste, hvem Universitetet har ihukommet
med en Sørgefest4).
B landt private V elgjørere, hvis Minde det har
hæ d ret, kan mærkes Grev Joachim Godske Moltke, til hvis Æ re der
fejredes en Sørgehøjtid i T rinitatis K irke den 17. Marts 18185).
II. R e f o r m a t i o n s f e s t e n .
Om dens Indførelse er det fornødne alt bemærket foran S. 230.
F ra først af indbødes til Festen ved et Program , som var forfattet
af vedkommende Professor, der holdt T alen , og ind til 1772 regelmæssig
i L a p id a rstil6); men i det nævnte Aar, da M. Hühner var Rektor, og
N. E. Balle holdt Talen, indbød denne til Festen ved et Program i moderne
F o rm , og derefter synes den Ordning at have vundet sædvansmæssig
Hævd, at Talens Forfatter skrev Programm et i samme F o rm 7) ; hans Fo r
pligtelse til Affattelse deraf har nu faaet positiv Hjemmel ved Regi. 1837.
I Kilderne nævnes Festen ordentligvis kun, hver Gang der sperges
om, hvem af Professorerne der skal holde oratio ju b ilæ a8). Forpligtelsen
til at holde den gik i Følge Kanslerens Bestemmelse paa Omgang
imellem a l l e ,
hvilket i Følge Regi. 1837 fremdeles er Reglen.
Talen holdtes paa Latin, indtil kgl. Resol. 31. Maj 1854 tillod, at den
m aatte holdes paa D an sk9). Æmnet for samme var givet med, at den
skulde holdes in memoriam religionis reformatæ a Luthero; men i 1793
beretter Baden, at det for faa Aar siden ved et kgl. Reskript var blevet
0 Jfr. Rskr. 23. Decbr. 1698 §§ 1, 3.
Ovfr. I. S. 138, 154, 168 og 171.
Rørdam III. S. 46.
Progr. 23. Maj 1690 over Mich. V ibe; 30. Juli 1709 over
Kristian Reventlov; Kgbrev 27. Juli 1709, at der ved Parentationen paa Universitetet den 31. Juli førstk. over Storkansler K. Reventlovs Lig skal ringes med alle
Klokker i Frue, Nik., Trin. og Petri Kirke; Bruun: F. Rostgaards Levned I. S. 100.
— 2) Ovfr. I. S. 271. Rørdam III. S. 660; IV. S. 504, 646, 649, 661. — 3) Baden:
Journal 1799 S. 84—85. — 4) Seltner: Altad. Tid. I. S. 153. — 5) Jfr. den trykte
Kantate af Ralibek med Musik af Kulilau. — 6) I en haandskreven Fortegnelse
over Universitetsprogrammerne ved Doktorpromotioner og andre Akter fra 1591
til 1703 anføres: Invitatio ad orationem jubilæam per Er. Bariholin 1660 med den
Tilføjelse: prima hujus generis, quæ impressa est semperque ab oratoribus composita.
— 7) Jfr. Saml. af Progr.; Engelstoft: Annaler 1806 2. S. 278; 1823 S. 266 Note.
— b) A. C. 19. Septbr. 1716: Secretarius skal fra Konsistorium tilmelde Prof
Ludvig Holberg, at han vilde paatage sig at holde orationem jubilæam i Aar
26. s. M. han har paataget sig tlet. — s) Linde: Meddel. 1849—56 S. 249.