251 / 420
Ministre, Gehejme-Raader, Grever, Friherrer, Riddere etc.; tvæ rt over for
paa den anden Side fremmede Ambassadører og M inistre, og efter dem
de andre Vore egne Raad. Paa den anden Side uden for Skillerummet
skulle sidde Rektor og Professorer, hver efter sit F a k u lte t, saa at efter
Rektor sidde de udi fac. theol , siden udi ju rid ica, derefter udi medica
og sidst udi philosophica, alt som de ere komne udi Bestillingen udi
hvert F a k u lte t; dog uden for actus universitatis skal enhver beholde den
Rang, som ailernaadigst er forundt ham. E fter Professorerne sidde
Stiftsprovster og Sognepræster og andre P ræ ster og Magistre, hver efter
sin Orden.
Tvæ rt over for paa den anden Side inden for Skillerummet sidde
Superintendenten over Sjællands Stift, confessionarius og de andre Super
intendenter, naar de indkomme. Derefter assessores udi collegiis, Sekre
tæ rerne og andre hospites, hver efter sin Orden.
Udi Stolene m id t paa Gulvet sidde studiosi og b accalau rei, enhver
som ham kommer til. Dog udi de Stole inden for Skillerummet skulle
sidde andre Herrers og fornemme Folks Børn.
Festordenen har fra gammel T id været bestem t ved akadem isk
Brug. I Henhold til den er der bleven inviteret og inviteres fremdeles
til Festerne ved et P rog ram x), og Festakterne have bestaaet og bestaa frem
deles i Tale og Sang, hvortil ved overordentlige Lejligheder have s lu tte t
og fremdeles slutte sig akademiske Promotioner. Talen holdtes paa Latin,
indtil Reglementet 1837 og Resol. 1854 bestem te, at den skulde holdes
paa Dansk. Musikken synes m idlertidig at have været forsvunden ved S lu t
ningen af forrige Aarhundrede; th i J. Baden vidner i 1799, at „Universitetets
Fond er saa indskrænket, at det endog til Kongens Fød selsdag , den
eneste offentlige H øjtidelighed, som det har ut besørge paa sin Bekost
ning, har m aattet afskaffe Musik og Sang og ennuyere Hoffet med en
blot latinsk T ale2); men Savnet af det musikalske E lement ved Festen
undlod ikke a t gjøre sig gjældende og fik et U d tryk , da Professor
Oehlenschlæger i den Tale, han som Dekan i det filosofiske Fakultet
holdt ved Reformationsfesten den 15. Novbr. 1834, fremhævede Gavnlig
heden af at gjenindfore Sang og Musik ved Universitetets H øjtidelig
h e d e r3). Nu er Savnet for saa vidt afhjulpet, som det i Skr. 23. Decbr.
1837 hedder, at Direktionen in tet fandt at erindre imod, a t alle Fester
i Almindelighed ledsagedes af Musik efter Konsistoriums nærmere An
o rd n in g 4).
1 Henseende til Festernes Anledning og Art have de efter som før
1537 væ ret: I. a k a d e m i s k e (i stræng F o rstand ), II. k i r k e l i g e og
III. p o l i t i s k e . Inden for hver af disse A rter falde atter dels de
o r d e n t l i g e , omfattende henholdsvis Festen ved Rektorskiftet, Reforma
tionsfesten og Festen paa Kongens Fødselsdag, dels de o v e r o r d e n t
l i g e , som ere bievne fejrede i forskjellige Anledninger.
x) Ovfr. I. S. 271; om Programmernes Uddeling: Goos: Aarbog 1876—77 S. 83
—86. — ?) Journ. 1799 S. 85. — 3) Selmer: Akad. Tid. II. S. 394. — 4) Selmer :
Aarbog S. 137.