249 / 420
I dette Skrin brændte Baretten ved Ildebranden i 1728x); derefter
har man formodentlig ombyttet den røde Barret med den sorte, af hvilken
et Exemplar gjemmes paa Universitetet.
Om Gradens Retsvirkninger henvises til det ovfr. II. S. 209 be
mærkede.
230
VIII. K a p i t e l .
A k a d e m i s k e Fe s t e r .
§
38
.
I n d l e d e n d e B e m æ r k n i n g e r .
Ved h rem stillingen af det akademiske Festvæsen maa gjøres en
Hovedadskillelse mellem dets Ordning i det ældste Universitets T id og i
Tiden efter 1537,
Da Universitetet i den første Periode hovedsagelig
var en kirkelig A n stalt, havde ogsaa de F ester, som det regelmæssig
fejl ede, et religiøst Præg, i det Festhandlingen bestod i Messelæsning og
latinsk Prædiken2). 1 Henseende til ø jem ed e t med Festerne vare de dels
a k a d e m i s k e i stræng Forstand, for saa vidt som de vare satte i Forbin
delse med Rektorvalget og fejredes til Minde om Universitetets Indstiftelse,
dels b l a n d e d e , for saa vidt som de fejredes til Æ re for Universitetets
Skytshelgen, den hellige P e tru s 3), dels ren t k i r k e l i g e , for saa vid t som
de fejredes til Æ re for den hellige L u ciu s4) og den hellige N ikolaj5).
T il disse ordinære akademiske og kirkelige Fester sluttede sig der
næst enkelte overordentlige af p o l i t i s k N atu r, som afholdtes til Æ re
for Kong Hans efter det svenske Felttogs lykkelige Tilendebringelse og
til Æ re for K ristian den II.s Dronning, Elisabeth.
Den første fejredes
paa samme Maade, som senere har været Skik ved overordentlige Glædes
fester, med en Doktorpromotion6).
E fter Universitetets Fornyelse bortfaldt den i Statutterne bestemte
Festordning uden at erstattes af en ny, i det Fdts. 1539 ikke indeholdt
noget F estreglem ent, og det akademiske Festvæsen var derefter i de tre
Hundiede Aar fra 1537 til 1837 hovedsagelig bestem t ved Tradition og
Sædvane, hvortil dog sluttede sig enkelte Anordninger, udgaaede dels fra
Kansleren, dels fra Kongen selv.
Traditionen har saaledes bevaret
Festen ved R ektorskiftet, og Sædvanen indført Festen paa Kongens Fød
selsdag.
Derimod kan Reformationsfestens Holdelse siges at være an-
’) A.f'.A Novbr. 1728: Decanus venerab. clom. episcopus gav til Kjende, at det
gamle scrinium fac. theol., hvor i dog ikke var andet end en gammel rød Fløjels
Bonnet m. m., var forbrændt i Bisperesidensen. — 2) Statutt. Artt. 1 og 2 med Note.
— ) Jfr. Dr. H. Petersen i „Ude og Hjemme“ 2. Marts 1879. — 4) Om den hellige
Lucius, som var en Pave, der led Martyrdøden under Valerian, se Aarbøger for
nordisk Oldkyndighed og Historie 1874 S. 393—441; acta sanctorum I.
p.
300—308.
Hans Pandeskal, som dog er af tvivlsom Ægthed, gjemmes i oldnordisk Museum. —
5) Ovfr. I. S. 191. — 6) Tkura p. 25.