245 / 420
226
skulde foregaa paa samme Maade og med det samme Ceremoniel som
den teologiske, blot med den Lempelse, at Promovendens Løfte lød paa,
at han vilde pleje R etten upartisk og være Kongehuset tro og huld.
E fter a t have aflagt d e t, fik han overleveret Bogen og sat Ringen paa
Fingeren sam t den røde Barret, af hvilken et Exemplar endnu gjemmes i
Rektorskabet, sat paa Hovedet.
Retsvirkningerne, som Fdg. 1736 II. § 2 knyttede til den juridiske
Doktorgrad, v are: 1) Gang og Sæde med assessores consistoriales; 2) P ræ
dikat af velædle og højlærde; 3) R et til at bære F løjl og Skarlagen;
4) jus assessoratus. in facultate jurid ica og Ret til at bivaane examinibus
juridicis publicis quam p rivatis; 5) R et til, om Doktoren ønskede det, i
K jøbenhavn at have Konsistorium til Værneting, selv om hans Bestilling
ellers medførte et andet.
Denne sidste R et er bortfalden ved Fdg.
15. Jun i 1771, og de juridiske Doktorers Rang ved Bkgj. 30. Avg. 1871.
De øvrige R ettigheder ere dels bievne betydningsløse, dels bortfaldne
ved Fdg. 9. Jan . 1824 § 7, der ikke nævner dem. I Nutiden nyde derfor
doctores juris ikke andre Rettigheder end dem, som tilkomme Doktorerne
i A lm indelighed1).
§ 37.
D e t e o l o g i s k e G r a d e r .
Særkjendet for disse e r, a t deres Erhvervelse i Følge deres eget
Væsen forudsæ tter en vis Trosbekjendelse hos Kandidaten. Denne E jen
dommelighed traad te dog ikke frem i ældre T id , da Rettroenhed endnu
i Følge Fdts. 1732 § 15 var en alm indelig Betingelse for de akademiske
Graders E rhvervelse; men i Følge Fdts. 7. Maj 1788 Kap. V § 6 kræves
d et kun af dem, der ville være licen tiati et doctores theol., at de skulle
bekjende sig til den evangeliske K irkes rene og uforfalskede Lærdom.
F ra først af udgjorde ogsaa de teologiske Grader en T reh ed , hvis
laveste T rin v ar:
I. B a k k a l a v r - G r a d e n . Af de teologiske Bakkalavrer fandtes op
rindelig 3 forskjellige A rter, nemlig biblici, som kun maatte læse over
den hellige S k rift, sen tentiarii, som havde Lov til at læse over Petri
Lombardi liber sen tentiarum , og form ati, som vare fuldt uddannede til
efter Opfyldelse af visse yderligere Betingelser at erholde licentia
docendi2). Benævnelsen baccalaureus formatus sacræ paginæ forekommer
en enkelt Gang hos os i det ældste Universitets T id 3); men Fundatsen
af 1539 ophævede sam tlige de nævnte Adskillelser inden for Graden 4),
som i Følge Resens Vidnesbyrd i Tiden fra 1544 til 1608 i a l t skal være
bleven uddelt 14 Gange ved vort U n iv ersitet5).
II. L i c e n t i a t g r a d e n . P . Resen beretter ligeledes, at der før
1667 kun er bleven promoveret én lic. theol. ved vort Universitet; men
O Ofr. II. S. 209. — 2) Thurot p. 137—51. — 3) Tliura p. 18, jfr. p. 36, livor
Povl Helgesen kaldes baccalaureus sacræ paginæ absolutus, hvilket formodentlig
er det samme som formatus. — 4) Cragii Additam. III. p. 128. —
5)
Resens Program ved Mag. Prom. 1667. Jfr. Tliura: De gradu baccal. dissert. II. app.
Rørdam HI. S. 409; IY. S. 21.