244 / 420
225
rede candidati juris, dog prævio examine rigoroso et disputatione publica.
I Henseende til Retsvirkningerne bestem te samme Fdg.s II § 4, a t det
efterdags ikke maatte være tillad t nogen at holde collegia juridica fol
den akademiske Ungdom , udi hvad parte jurisprudentiæ det end kunde
være, med mindre ban enten var licentiatus eller doctor ju ris og én Gang
publice havde præsideret i en juridisk Disputation.
Den her hjemlede
Ret for licentiati juris ansaas im idlertid for bortfalden ved Fdts. 1788,
ind til den fornyedes ved Fdg. 9. Jan. 1824 § 7. Nu er den juridiske
L icentiatgrad afskaffet ved Bkgj. 15. Maj 1872, og de daværende licc.
jur. ere ved samme Lejlighed avancerede til doctores.
Den juridiske Doktorgrad blev i Tiden før 1732 kun erhvervet af 5,
hvoriblandt 4, nemlig Rembert Gilsheim, K laus Plum , P. Scavenius og
Kosm. Bornemann, vare Professorer x) ; men efter Bornemanns Død fandtes
ingen flere Doktorer i F a k u lte te t, og ved Sekularfesten i 1736 m aatte
Kongen derfor udnævne begge Professorerne, K rist. Bagger og Andreas
Højer, til doctores bullati. Da F aku ltetet ind til 1732 kun bestod af én
Mand, var det derhos i Forlegenhed, hver Gang en Doktorpromotion
skulde finde Sted, saa a t det m aatte assisteres af en fremmed Doktor,
der, for saa vidt han var J u ris t, tog Del i Examen, og, selv om han
ikke var det, gav Tilladelse til Promotionen tanquam membrum academiæ2).
Da Prof. Dr. J . Müller i Følge Kgbrev 22. Oktbr. 1657 promoverede P.
Scavenius til Doktor, blev saaledes Dr. Kasp. Bartholin ved Kgbrev
5. Decbr. 1657 beordret til at assistere ham, efter at Dr. E rnst, hvem
det først var paalagt, ikke havde set sig i Stand d e rtil3).
I Følge Fdts. 1732 § 49 skulde alene fornemme Embedsmænd, saa
som professores juris sam t de fornemste Højesteretsadvokater og deslige,
have Adgang til Doktorgraden; men Fdg. 10. Febr. 1736 II. § 1 gjorde
heri den Modifikation, at ogsaa andre skulde have Adgang til dens
E rhvervelse, saaledes a t de, hvem et kgl. Embede var betroet, kun nød
den Begunstigelse, ej at bebyrdes med nogen forudgaaende Examen.
Derimod m aatte Kandidaten i Følge Fdts. 1539 og Fd ts. 1732 § 49 sam t
Fdg. 10. Febr. 1736 II. § 1 underkaste sig en forudgaaende D isputats.
Regelmæssig forfattedes Æmnet for den siden 16214) af Doktoranden
selv ; men undtagelsesvis var dog endnu i 1754 den Professor, som præsi
derede, Afhandlingens Fo rfatter5) , og først Kab.-Ordre 1782, jff. Fdts.
7. Maj 1788 Kap. V § 2, slog forudsætningsvis den Regel fast, a t Kan
didaten selv skulde skrive sin Disputats.
Fdg. 10. Febr. 1736 II. § 1 tillod dernæst Promovenden selv at ud
vælge den Professor, under hvem han vilde disputere, men regelmæssig
disputerede dog de juridiske Kandidater efter 1770, altsaa længe før
det blev paabudt ved Fdg. 9. Ja n 1824 § 5, sine præside6).
I øvrigt bestemte Fdg. 10. Febr, 1736 II. § 1 , at Promotionen
i
^ eu fem^e var Dr. Jonas Charisius, jfr. Hundrup S. 109. — 2) Rørdam III.
S. 144; IY. S. 402. —• 3) Kgbrev 21. Oktb. 1657; alle Brevene findes i Sj. T —•
4) Hundrup S. 110, jfr. S. 109. — 5) Hundrup S. 118.— 6) Jfr. Hundrup S. 120 (1770.)
II
29