247 / 420
2 2 8
selv forfattede den Afhandling, hvorover han disputerede, er vel efter
Akternes Udtryk ikke saa ganske k la rt; men vi formode det d o g 1).
Derimod er der en Forskjel, for saa v id t som den Gang og endnu i Følge
Fdts. 1732 § ’48 Dekanen eller nogen paa hans V egne2) præsiderede,
medens nu D isputatsen holdes absque præsidio.
T il Oplysning om, hvorledes D isputatsen foregik i 1688, meddeles
Akternes Beretning om Volckmaers D isputats:
Den 25. Apr., som var en Onsdag, holdt bemeldte J . V., leg ati
onis Danicæ in Gallia design, pastor, sin D isputation pro licentia, præside
venerab. dom. episcopo Dr. Jh . Baggero i mange Gehejmeraaders og
andre kgl. M inistres Overværelse saa vel som in frequentissimo auditorio
ved 8 Slæ t om Morgenen og varede til
3/4
til 12, da der blev opponeret
af tre doctis viris inter auditores. Om E fterm iddagen begyndte D ispu
tatsen igjen ved 2 Slæt, og da opponerede Dr. Lassenius fra V
2
gaaen 3
til 4 S læ t; dernæst Dr. Vandal fra 4 til V
2
gaaen 6, da han afbrød, og
promotor Dr. Baggerus derpaa kortelig renuncierede candidatum , som under
den ganske D isputation holdt sig med god Berømmelse, licentiatum in theo-
logia etc. Derpaa havde alting Ende, den T id Klokken slog 6 om A ftenen3).
Gebyret, som erlagdes Aftenen før D isputatsen, var 12 Rdlr. til
fiscus og 10 Rdlr. til hvert af Faku ltetets Medlemmer.
111.
D o k t o r g r a d e n . Summos in theologia honores m aatte efter
Fdts. 1732 § 49 ingen opnaa uden de, der betjente gejstlige Embeder
som Biskopper, teologiske Professorer, Lektorer, Stiftsprovster og Sogne
præster ved Stifternes Hovedkirker4), og efter Fdg. 9. Jan. 1824 § 4 er den
endnu forbeholdt Mænd af bekjendt Lærdom, der ere i anselige Embeder
eller have udmæ rket sig ved videnskabelige Skrifter.
En fundatsmæssig Betingelse for Gradens Erhvervelse var vel, at
vedkommende først var bleven L ic en tiat5); men den synes man tid lig at
have tilsid e sa t6), og i Følge Fdg. 9. Jan . 1824 § 4 er Doktorgradens
Erhvervelse heller ikke betinget af, a t vedkommende forinden er bleven
promoveret til Licentiat, saaledes som den til en vis Grad var det i Følge
Fdts. 7. Maj 1788 Kap. V § 2.
Om en særlig forudgaaende Examen er der ikke Tale i nogen af
Fu n d atsern e7); men i Følge Fdg. 9. Jan . 1824 § 4, jfr. § 3, maa det dog
antages, a t Promovenden skal have bestaaet Embeclsexamen med bedste
K arak ter, da den hej ere Grad ikke kan forudsættes at skulle være lettere
tilgængelig end den lavere.
x) Materien for Volckmaers Disputats var: de meritis Adami in statu integro;
Petkom disputerede: de syncatabasi in causa religionis, og Lektor Mathias Blocb:
de impeccabilitate Adami primi ejusque ab Adami secundi differentia. — 2) A. f.
19. Avg. 1712: Dr. Bartholin begjærede at maatte konferere Graden til Lektor
M. Blocli, som var hans domesticus, hvilket akkorderedes af venerab. decano. —
3) Og blev saa med det sædvanlige -Ønske for hans kgl. Majestæt og det kgl.
Arvehus, for Kirken og Universitetet alting sluttet, hedder det ved Blochs Disputats
A. f. fol. 92. Ved Petkoms Disputats bedes for Kongen, Kongehuset, Patronen,
Akademiet og dets Borgere. — 4) Jfr. Rskr. 12. Oktbr. 1742 om, at to Provster
maa promoveres, skjønt de ikke beklæde saadanne Embeder, for hvis Indehavere
Titelen: doctores theol. kunde egne sig. — 5) Cragii Additam. III. p. 128. —
b) Rørdam IV. S. 24 og Hundrup: Doctores theol. — 7) Cragii Additam. III. p. 128;
Fdts. 1732 § 49; 1788 Kap. V. » 2.