Previous Page  246 / 420 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 246 / 420 Next Page
Page Background

227

denne Angivelse turde dog være fe jla g tig 1). I Tiden efter 1667 omtales

deslige Promotioner hyppigere, og Lovgivningen liar ligeledes i Fdts.

1732 §§ 48 og 49, Fdts. 1788 Kap. Y § 2 og Fdg. 9. Jan . 1824 §§ 2 ,3

opstillet et Indbegreb af Regler om den teologiske L icentiatgrad, der

frembyder en særlig Interesse ved, at den endnu er bevaret, medens

baade den juridiske og den medicinske ere forsvundne. Fundats 1732

§ 48 bestemte, at den ikke maatte tildeles nogen, som ikke sad i et an­

seligt Embede sam t var bekjendt for Lærdom og andre M eriter; men

saa strænge Fordringer er der hverken bleven stille t for eller efter den

Tid. Fdg. 9. Jan. 1824 § 2 kræver kun Embedsexamen med bedste

K arakter hos vedkommende Kandidat, og den krævedes end ikke i Tiden

for 1732, da der forud for Gradens Erhvervelse gik en egen Examen.

Oplysning om dens Afholdelse findes i det teologiske Fakultets Akter,

som meddele en udforlig Beretning om J. Volckm aers2) Examination

Derom hedder det nem lig:

Den 2. Apr., som var en Mandag, blev Examen holdt paa consi­

storio, livor to ta facultas efter decani Tilsigelse ved m inister acad. var

forsamlet. Kl. _9 satte decanus et professores sig ved den ene Side af

Bordet og lod indkalde candidatus J. V., som og strax indkom og tog sit

Sæde paa den anden Side af samme Bord, tværs over for facúltate.

Derpaa begyndtes examen af decano og kontinueredes af Dr. Lassenius

indtil M iddag; efter Middag Kl. 2 begyndtes examen af Dr. Vandal og

kontinueredes af Dr. Masio. Og eftersom Praxis er paa andre Universi­

teter, var candidato tilforn tilkjendegivet, hvad Materie ungefær enhver

af examinatoribus vilde foretage, hvorefter dn. decanus examinerede in

art. de persona et satisfactione Christi, Dr. L. in art. de justificatione, Dr.

Y. de discrimine legis et evangelii, Dr. M. de sacramentis. Og blev for­

nøjelig og vel svaret af candidato paa alt, hvis for ham blev proponeret.

Da examen var endt, kom decanus igjen op in consistorium, og efter

foregaaende Berømmelse og Lykønskning forelagde han candidato 4 Poster

at sværge paa: 1) at han altid vilde beflitte sig paa at forstaa og lære

Guds Ord rent og p u rt; 2) a t han vilde forfægte Sandheden mod alle

K jæ ttere og Guds Ords Fjender og aldrig vige derfra, om end Livet

stod paa Spil; 3) at han vilde føre et Levned, som vel egnede og anstod

en licentiatus th e o l.; 4) a t han ikke uden fac. theol. Hafn.’s Tilladelse

vikle tage titulum et honorem doctoralem ved noget andet U niversitet;

hvilke for™ 4 Poster candidatus lovede at ville holde og ved Ed med tre

oprakte Fingre forpligtede sig til at ville efterkomme.

Den 18. Febr. 1697 examineredes dernæst Joh. Hieronymus Petkom ,

Sognepræst i Itzeboe, af Bispen: de sacram entis; af Vandal: de novissi-

mis; af Dr. Masius: de persona Christi; af Dr.- Bartholin: de peccato;

af Dr. Botsac: de providentia3).

Den 24. Oktbr. 1712 begyndte endelig Bispen sin Samtale med

Lektor Blocli ex articulo de justificatione; Dr. Bartholin kontinuerede ex

articulo de renovatione; Prof. Steenbuch trakterede med ham de glorifi-

catione, og siden Prof. Trellund de persona Christi

&eavd'QO)nov

4).

Medens en slig Examen nu ikke længere finder Sted, gaar derimod

fremdeles en Disputats forud for Promotionen. Om Kandidaten i 1688

1)

Rørdam IV. S. 24: Mag. Olaus et Mag. Synningius exfacultate tlieol. in licentiatos

promoveantur. — 2) Ovfr. I. S. 239. — 3) Acta fac. fol. 39—40. - 4) Acta fac. theol. fol 92.