241 / 420
222
sluttede sig en D isputats, ved hvilken Fakultetets Medlemmer oppo
nerede imod ham, ikke a lt for b lidt, men heller ikke a lt for strængt.
F ald t Prøven antagelig ud, skulde Kandidaten dernæst inden 5
Dage „incipere“ eller „principiare“, hvilket bestod i, at han efter en
forudgaaende „arenga juris canonici et civilis“ interpreterede et Sted i
den civile eller kanoniske R et *), hvorover han disputerede med en Bakka-
lavr eller Skolar „ad quatuor argumenta et unam replicam ,“ hvilket
synes at betyde, at Stridsæmnet m aatte omfatte 4 Punkter, og at begge
m aatte faa Ordet to Gange. Derefter proklameredes Kandidaten af en
doctor Ordinarius med en ko rt Opmuntring, omni arenga recommandatoria
postposita, til Bakkalavr, hvorpaa han selv sluttede Akten med en T ak
sigelse.
Omkostningerne ved Gradens Erhvervelse vare to rhinske Gylden,
som skulde erlægges forinden Examen til den øverste Ordinarius, og 4
rhinske Gylden, som skulde erlægges til Faku ltetet, naar Kandidaten var
adm itteret til Graden, sam t endelig 1 Gylden til Pedellen.
E fter Promotionen fulgte festum inceptionis seu principii, ved
hvilken Bakkalavren for ikke at betynges med Udgifter kun m aatte
traktere med 6 R e tter og ikke med tysk Dl uden at have erhvervet en
særlig Dispensation af Fakultetet.
II.
L i c e n t i a t g r a d e n . For at kunne opnaa den m aatte Bakka
lavren have h ø rt Forelæsninger i
2
V
2
og ho ld t Forelæsninger i 1 Aar.
Dog kunde Faku ltetet stede ham til at holde disse sidste allerede inden
de
2
V
2
Aars Udløb, ligesom der ogsaa paa dette Punkt var foreskrevet
særlige Begunstigelser for den Legist, der vilde promoveres til Dekretist,
og omvendt2).
End videre m aatte Bakkalavren have disputeret i det m indste én
Gang offentlig og efter afholdt tentamen af sin private Præceptor være
funden egnet til at bestaa Examen, hvilket vedkommende Præceptor endog
m aatte bekræfte med Ed, naar han frem stillede Kandidaten til a t prøves
af F aku ltetet og K an sleren3). Denne Prøve indlededes med, at Bakka
lavren, ledsaget af et passende Følge, indfandt sig til den Tid og paa det
Sted, der var opgivet ham, for at faa Examensopgaver (puncta sui exa-
minis) meddelte, hvorefter han havde 8 Timer til at forberede sig i.
Naar de vare forløbne, havde han atter at indfinde sig for a t holde sin
Forelæ sning4), efter hvis Slutning Doktorerne traad te frem og opponerede
mod ham. Naar F lertallet af de voterende fandt Kandidaten kvalificeret,
almindelig Oversigt over dens Indhold (summando) og derefter gaar over til en
særlig Behandling af den opgivne Dekretal. Denne Fremgangsmaade stemmer med
den almindelige Forelæsningsform, hvorom det nærmere kan efterlæses hos Savigny:
Geschichte des römischen Rechts im Mittelalter 2te Ausg. III. S. 552—53. —
') De to Akter, som omtales hos Thurot p. 172, nemlig propositum og arenga,
ere herefter ved vort Universitet bievne sammendragne til én. — 2) Ser. R. D. VIII.
p. 352. — 3) Jfr. Statutterne Art. 34: Recommendationes baccalaureorum. — 4) Ser.
R. D. VIII. p. 352—53. Om Forelæsningsformen, som beskrives i Statutterne, og
om summa Azonis, som nævnes samme Steds, henvises til Savigny anf. St. og V.
S. 1 flg.
0 J
0