238 / 420
2 1 9
eragtedes bekvemme dertil af det teologiske Fakultet, ogsaa theologica.
Endelig havde de D im issionsret efter Fdg. 7. Novbr. 1809 § 98.
Om den i 1824 indførte Adskillelse imellem Magister- og Doktor
graden henvises til Fdg. 9. Jan. s. A. §§ 1, 2, 4. Derved skete navnlig
den Forandring, at bedste K arakter ikke blot ved Embedsexamen for
Skolelærere, men overhovedet ved Embedsexam ina gav Adgang til Ma
gistergradens Erhvervelse, hvorimod andre for at stedes dertil fremdeles
m aatte underkaste sig den ved Fdts. 1788 paabudte Magisterkonferens,
som senere er omordnet ved PI. 10. Avg. 1848 jfr. Bekjgj. 3. Jan. 1865.
Denne Konference kunde afholdes i Fag henhørende under det filosofiske
saa vel som under det matematisk-naturvidenskabelige F a k u lte t1), og
med dens Bestaaen fulgte Adgangen til at opnaa Magistergraden og er
hverve de dermed forbundne Rettigheder, hvorom henvises til Fdg. 9. Jan.
1824 § 7, jfr. Bkgj. 13. Maj 1850 § 13 og Lov 1. Apr. 1871 § 7.
Ved Bkgj. 19. Maj 1854 ophævedes Magistergraden, og de om dens
Erhvervelse givne Regler overførtes paa Doktorgraden, som nu igjen er
den eneste Grad i det filosofiske og matematisk-naturvidenskabelige F a
ku ltet, om hvis Retsvirkninger henvises til det ovfr. II. S. 209 bemærkede.
§ 35.
D e l æ g e v i d e n s k a b e l i g e G r a d e r .
Deres Retshistorie giver ikke Anledning til mange Bemærkninger.
E t P a r enlige baccal. medie, ere vel bievne kreerede 1553 og 1 5 6 4 2);
men ellers vides den medie. Bakkalavrgrad ikke a t være uddelt.
Af
L icentiater nævnes i Tiden før 1808 ogsaa kun en eneste, nemlig den
medicinske Professor Hans M u le3).
Bestemmelsen i Fdts. 1732 § 48
angaaende L icentiatgraden kunde vel efter Bogstaven ogsaa omfatte den
medicinske, hvis Tilværelse udtrykkelig forudsættes i Fdg. 10. Febr. 1736
IL § 3 ; men at den dog ikke sigter dertil, fremgaar k lart af § 50, der
knyttei jus practicandi til Doktorgradens Erhvervelse. Adgangen til denne
var endnu i Følge Fdts. 7. Maj 1788 Kap. Y .§ 3 ikke betinget af, at
vedkommende først havde disputeret pro lic en tia; men først Resol. 1. Novbr.
1808 bestemte, at der ikke m aatte gives nogen Adgang til at erhverve
Doktoigraden i Medicinen, forinden han, ligesom det var foreskrevet i det
teologiske Fakultet, havde disputeret pro licentia, og at ingen m aatte kalde
sig licentiatus medicinæ, forinden L icentiatgraden var erhvervet a f h am 4).
H eiefter medførte altsaa L icentiatgraden fremdeles sin oprindelige V irk
ning, at give Adgang til at disputere for Doktorgraden, og denne Ordning
bevaredes ved Fdg. 9. Jan. 1824 § 4; jfr. derimod nu Bkgj. 19. Maj 1854,
som har ophævet Licentiatgraden i det medicinske Fakultet.
I Henseende til Doktorgradens Erhvervelse erindres den ovfr. II. S.
115 lig. om talte Strid angaaende Jøders Adgang dertil. Forud for Medde
ivr,*
1 vfi*.
3 IX.rS.187. — J) Rørdam I. S. 631 (Jens Skjelderup) og 602 (Hans
Mønster). -
) Hundrup S. 141; Kgbrev 30. Marts 1677 om, at Hans Mule Michel-
sen er beskikket til design, prof. medie, med senium efter Povl Vinding. (Si Teen)
— 4) Engelstoft: Annaler 1810 I. S. 41—43
6
s