233 / 420
214
hvorfor der ogsaa var en relativ Nødvendighed for a t tage Graden
inden den anførte F r is t 1), hvilken Nødvendighed i Særdeleshed tyngede
paa de fattige Studenter, der havde m indst Raad til at bekoste Udgif
terne ved Gradens Erhvervelse. Reel Betydning havde den derhos kun
som en Indtæ gtskilde for Dekan og P e d e ller, medens den i øvrigt mere
og mere blev til en tom Form , ved hvilken Promovenderne til sidst end
ikke gjorde sig den U lejlighed at give Møde, omendskjønt det alt den
1. Apr. 1676 var s lu tte t, a t ingen Bakkalavr skulde kunne kreeres fra
værende. Derfor ophævedes Graden ved Fdg. 11. Maj 1775 § 1 7 , som
til E rstatning for de derved bortfaldne Sportler indførte en Éxamensaf-
gift, hvis Fordeling reguleredes ved Rskr. s. D., og knyttede den tidligere
af Bakkalavrgradens Erhvervslse betingede R et til længere Nydelse af
Kosten m. m. til den ved samme Fdg. indførte filologiske Examen.
B. M a g i s t e r - og D o k t o r g r a d e n .
I disse Graders H istorie maa skjelnes imellem tre Perioder, af hvilke
den første strækker sig indtil 1824, den anden fra 1824 til 1854, den
tredje fra 1854 til Nutiden.
I den første Periode var Magistergraden den højeste Grad i det
filosofiske F aku ltet, svarende til Doktorgraden i de andre Fakulteter og
derfor ogsaa undertiden selv kaldet doctoratus in philosophia2].
Det var ikke paalagt de filosofiske Professorer a t drage særlig Om
sorg for Kreationen af Magistre ligesom af Bakkalavrer; men af en god
Vilje bestræbte de sig dog for at skaffe saa mange som m uligt til V eje3),
til hvilket Djemed der hvert andet Aar udgik en særlig Indbydelse fra
Fakultetets Dekan. Ogsaa blandt disse Indbydelser er den sidste ud
stedt af den lærde Gram i Aaret 1728. A t der senere ikke udgik flere,
var i fuldkommen Harmoni med Forbuddet i Fundatsen 1732 § 44 imod
at lokke eller overtale nogen til at tage G raden, hvilket tidligere i a lt
Fald enkelte Professorer, som f. Ex. J. J. V enusinus4), næppe havde
været ganske fri for at gjøre.
Progammet udsendtes i Januar,
hvorefter Promotionen fandt Sted ved P a a sk e , senere mellem Paaske
og Pinse, og ligesom Bakkalavrpromotionen trak den sig endelig hen til
Begyndelsen af A v g u st5).
Om Adgangen dertil bestem te Fundats
i at præstere, livad der paahviler ham, eller efter første og anden Paamindelse er
modvillig, udvises han at Regensen; dog at de gamle studd., som nu ere i Regensen
og ikke kunne vente Forfremmelse enten for Sygdom, Svaghed eller Alder, fremdeles
kunne blive der. — ») A. C. 3. Apr. 1641. — 2) Rørdam III. S. 403; Matriklen
1664; Fdts 1788 Kap V § 4. — 3) Rørdam III. S. 404. — 4) Rørdam anf. St. —
) A. C. 17. Jan; 1627: Dn. Decanus skal invitere ad promot. magistr. ad instans
ver og gjøre Intimationen færdig; dog maa ingen admitieres uden de, som ere
dygtige. 25. Jan. 1630 : Promotio magistr. skal holdes Tirsdag før Himmelfartsdag;
26. Apr. 1651: Promotio magistr. udsættes, fordi Paaske kommer tidlig, og mange
endnu ventes at ville tage Graden; dog skal den holdes før Pinse; 11. Febr. 1657:
Da Bededag indfalder den 1. Maj, skal der inviteres til Magist. Grad den 4. Maj,
at Examen kan begynde, og Promotionen endes før Pinsedag. Udkast 1691: Promotio magistr. skal holdes hvert andet Aar mellem Paaske og Pinse, hvortil ved
Juletid skal inviteres af decanus og udi hans Navn ved et Program; dertil exami-
neres de af professoribus og disputere siden sub præsidio decani facultatis philos.