228 / 420
209
10) D iplomet, som vedkommende faar til Legitimation for den erhver
vede Grad, udstedes fremdeles paa Latin i den ovfr. S. 204 om talte Form .
11) Retsvirkningen af sam tlige ved U niversitetet tildelte Grader
er og h ar været en mer eller m indre begrænset licentia docendi, for 1537
over hele K ristenheden, efter den T id kun ved Landets egen Højskole 1).
Dernæst medførte Graderne en akademisk R a n g , i det overalt ceteris
paribus graduerede gik foran ugraduerede, og Doktorgraden en R et til at
bære Doktorhatten og Ringen, af hvilke dog nu kun den sidste er bevaret
ved Fdg. 9. Jan. 1824 §§ 8 og 1 1 2). Rangfølgen imellem Doktorer og Magistre
var bestem t ved Fundatsens ordo sedendi.
Derefter m aatte utvivlsom t
en Magister, der ikke var Professor, gaa foran en Professor, der ikke var
M agister; men heri skete Forandring ved Kgbrev 29. Jan. 16563). Hvad de
gradueredes politiske Forrettigheder angaar, kan mærkes T itu la tu re n 4) og
R ang en 5) sam t det privilegerede Værneting, som nu er bortfaldet, d esæ rlig e
Begunstigelser for Doktorer og Magistre i Luxus-Forordningerne6) sam t
Privilegiet for graduerede i D. L. 3—4— 11, som endnu bestaar. I Særde
leshed maa endelig mærkes Bestemmelsen i Fdts. 7. Maj 1788 Kap. V § 7,
hvorefter de, der have erholdt en eller anden akademisk Værdighed, altid,
hver i sit Fag, skulle komme i besynderlig Betragtning til Embeder, hvortil
Kundskab og Lærdom udfordres.
§
34
.
D e f i l o s o f i s k e G r a d e r .
A. B a k k a l a v r g r a d e n .
Baccalaureatus artium udgjorde det laveste T rin paa de akadem iske
Værdigheders Stige. Erhvervelsen deraf betegnede Afslutningen af Skole
undervisningen (puerilis doctrina) i Grammatik, D ialektik og R e to rik 7) og
var derfor den nødvendige Forudsæ tning for Tilegnelsen af enhver højere
videnskabelig Dannelse: „quia non satis idonei sunt ad superiores facul-
tates tractandas isti, qui non adferunt ad eas mediocrem artium notitiam
atque usum “ . Derfor opmuntrede Fundatsens S tatu tter ogsaa Studenterne til
ikke at forsømme Studiet af de paagjældende Videnskaber og paalagde
de filosofiske Professorer at sørge for, at der i deres F a ku lte t kreeredes
mange Bakkalavrer, i det Erhvervelsen af denne laveste Grad vilde anspore de
unge Mennesker til videre gaaende Studier og skaffe Forraad paa Skolemestre.
I Overensstemmelse med dette Fundatsens Paabud udgik der særlige
Indbydelser fra det filosofiske Fakultets Dekan til Erhvervelse af denne
Grad, Oprindelig skete dette dog ikke regelmæssig, da det f. Ex. i den
ældste bevarede Indbydelse fra Aar 1593 berettes, at der i 9 Aar ikke havde
fundet nogen Bakkalavrpromotion S te d 8); men fra Aar 1604 promoveredes
Bakkalavrer regelmæssig hvert andet Aar, og til disse regelmæssige sluttede
0 Ovfr. I. S. 11—12. — 2) Selmer: Akad. Tid. I. S. 14. — 3) Ovfr. II. S. 72. —
4) Adg. 24. Jan. 1672 om Titulaturen: Rector acad., proff., doet. og magistris skal
gives Tittel af: Os elskelige, hæderlige og højlærde. — 5) Ovfr. I. S. 107, Fdg. 9. Jan.
1824 §§ 8 og 11; jfr. Bkgj. 24. Maj 1872. — 6) Fdg. 13. Marts 1683 Nr. 5 og 6. —
7) Cragii Addit. III. p. 127. — 8) Rørdam III. S. 32, 402.
ii.
27