231 / 420
212
Oprindelig fulgtes Promotionen trods Fundatsens modstaaende Bestem
melse af e tF e s tm a a ltid ; men dette afskaffedes v edF d g 1625. Om Honoraret
til Dekanen, hans H ustru og Piger, Professoren for Solutionen af det rejste
Problem , Provsten for Petitionen, Pedellerne o. s. v. se D. Saml. IY S. 229
og Kirkeli. Saml. III. 2. S. 292.
E fter gammel Sædvane blev dog én
b land t Kandidaterne libereret ab fisco; han benævnedes fiscarius eller
fiscalis, fordi han havde det Hverv at indkassere og betale Gebyret,
hvorfor de andre kunde aflægge ham med en lille D iskretion, om det saa
ikke var mere end enM ark pro p erson a1).
Undtagelsesvis blev ogsaa
Gebyret eftergivet eller lempet for endnu flere, og den 28. Jan . 1702
bestem tes, a t overhovedet fattige skulde kunne fritages, dog saaledes, at
der ikke blev mere end 10 G ratister hvert Aar, som derhos ikke vare fuld
stændig fri, men kun slap med at betale hver 5 Rdlr. 1 M k .2).
Bakkalavrgradens Erhvervelse var allerførst en Betingelse for at
stedes til Magistergraden, dog hovedsagelig kun for Gebyrernes S k y ld 3);
end videre var den i Felge Lavge Urnes Forbud i det ældste Univer
sitets T id en Betingelse for Adgangen til at studere T eo log i4) og i
Felge K ristian II.s Love en Betingelse for at turde rejse ud en land s6).
Samme Konges Udkast til Skoleloven6) kræver dernæst akadem isk Dan
nelse hos Skolemestrene, og Fundatsens oven anførte F o rsk rift7) antyder
Nødvendigheden af Bakkalavrgradens Erhvervelse til samme -Øjemed; men
først Skoleloven af 1604 opstillede dog Reglen om, a t Hørerne ved de
store Skoler og Rektorerne ved de m indre skulde være B akkalav rer8).
E fter Indførelsen af filosofisk Examen var det vel tilstræ kk elig t til Ansæ t
telse, at de vare bievne candd. phil., men dog paabyder endnu D. L. 2—
18—3, a t de efter Ansæ ttelsen skulde tage Graden det første, den blev
holdt, og Professorerne lode ogsaa efter Lovens T id udgaa Paam indelser
desangaaende9), ligesom endnu Rskr. 8. Febr. 1696 indskærpede Forplig
telsen d ertil; men Fdts. 1732 gjentog ikke samme Paalæg, der først paa ny
sattes i K raft ved Rskr. 12. Septbr. 1760, som dog næppe blev efterlevet.
I Følge Aab. Brev 17. Marts 1675 var Gradens Erhvervelse end
videre en Nødvendighed for a t stedes til teologisk Examen; men i Følge
Rskr. 3. Jan. 1679 var det ogsaa i denne Henseende tilstrækkeligt, at
derpaa, at de ville beflitte sig mere og mere paa Filosofi og boglige Kunster, saa
at disse ikke ved deres Forsømmelse eller Uskikkelighed skulle lide nogen Vanære.
„Siden efter den Myndighed, som er givet Universitetet af Os og Vore Forfædre,
Konger udi Danmark og Norge, til slige Grader at promovere, kreerer han dem
til Bakkalavrer i Navnet Faders, Søns og Helligaands, hvorefter han træder til de
ordinære Ceremonier og giver dem Frihed og Forlov at disputere sine præside
paa de sædvanlige Steder o. s. v. — *) D. Saml. 1. c. — 2) D. Saml. 1. c. —
3) Rørdam IV. S. 609; Nyerup: Annaler S. 72; Udkast 1691: Dersom nogen ikke
forud er promoveret til Bakkalavr, skal decanus først, førend han kreerer ham til
Magister, gjøre ham til Bakkalavr ved offentlig Renunciation, og den, der forud er
promoveret til Bakkalavr, betaler foruden Magistergebyret saa meget, som tilkommer
fiscus af en Bakkalavr. — 4) Ovfr. I. S. 125. — 5) Rosenvinge : Recesser og
Ordinanser S. 12. 119. — 6) D. M. VI. S. 364 flg. — 7) Cragii Addit. III. p. 132.
— 8) Rørdam III. S. 163. — 9) A. C. 25. Apr. 1691: Skal skrives til alle Bispe ne,
at de skulle holde Skolernes Betjente til at tage grad. baccal. efter Loven.