230 / 420
211
medens der forinden dens Indførelse gik særlige Examinationer fo ru d *)-
Derefter fulgte først en disputatio privata, som im idlertid allerede synes
a t være forsvunden i 16 30 2), og senere en disputatio publica3), som i
det 18. Aarhundrede gik under Navnet conflictus og vedvarede, saa længe
Graden overhovedet uddeltes.
Æm net for D isputatsen vare theses,
forfattede af D ekanen4), der fungerede som præses eller „brab eu ta“ 5),
medens Kandidaterne responderede6) med ældre Bakkalavrer som Oppo
n e n te r7)- Rangfølgen imellem dem ved D isputatsen var ordnet ved
særlige Bestemm elser8), som ogsaa gjaldt for Kreationen, der fandt Sted
nogle Dage efter, og hvortil der indbødes ved et af Rektor udstedt P ro
g ram 9). T il det bestem te K lokkeslæt drog Processionen, bestaaende af
Rektor, som var iført sin Fføjelskaabe, medens Secpterbærerne skred
foran ham, Dekaner og Professorer m. v. under Musikkens Toner ind i
det festlig smykkede Avditorium. E fter at alle havde tag et Sæde, rejste
Dekanen sig, og begyndte Akten med en Oration, hvorefter den øverste
K andidat fremsatte et P rob lem 10), som en af de filosofiske Professorer
løste. Derefter udførtes igjen et Musiknummer, efter hvis Slutning Regens-
provsten rejste sig og bad Dekanen om a t kreere de unge Mennesker til
Bakkalavrer, hvorpaa Dekanen først lod en af de tilstedevæ rende Pedeller
forelæse dem Edsformularen, lydende paa, a t de trofast vilde lære andre,
hvad de selv havde lært, og for Frem tiden føre et Liv, som det sømmede
sig en Filosof. E fter at de med to Fingre udstrakte paa Secptret havde
aflagt dette Lotte, erklærede Dekanen dem i den hellige Treenigheds
Navn for baccal. philos. Derefter steg han ned af K atedret, og under
en passende T iltale præsenterede han de ny kreerede en Bog, først lukket,
derefter aaben. Naar dette var sket, besteg han paa ny K ated ret og
opfordrede en af K and id atern e, den saakaldte fiscariu s11), til a t takke
paa alles Vegne, kvilket han gjorde i en versificeret Tale, staaende ved
K atedrets Fod.
Til Slutning faldt atter Musikken ind, medens Proces
sionen satte sig i Bevægelse ud af A v d ito rie t12).
har faaet mediocrem til ex. philos., samt til at faa den meddelt absens sine prævia
disputatione (Kopi B.). — ') Rørdam 1. c. Note. — 2) Note 3 forrige Side. —
•) Udkast 1691: Og skulle de siden disputere sub præsidio decani fac. phil., hvor-
udi samtlige candidati skulle_ skiftes til at respondere opponentibus baccalaureis
promotis, og ellers gjøres alting, som udi en af de andre ordinariis disputationibus.
4¿.0rc*am
S- 400. — s) Diarium fac. phil. fol. 141. — 6) A. C. 15. Maj
1650: Kansleren paalægger Professorerne at overveje, hvorledes de, som disputere
for Graderne, kunne alle komme til at respondere. — 7) A. C. 15. Febr. 1696: Hvem
der protraherer sin Opposition efter at være advaret af Pedellerne i Rektors Navn,
skal bøde 10 Rdlr. til fattige Studenter. — 8) A. C. 15. Maj 1685: Enhver skal
have Sted og Rang efter senium academicum, hvilket ogsaa skal gjælde om Fiskalen,
og udi senio académico skal agtes, at de, som deponere ultimo trimestri før Akten,
Ai i -
anses. an4erledes, end som om de først til den Tid vare komne til
Akademiet. Officianterne maa forliges indbyrdes om deres Sted efter deres Bestillingers Kvalitet; 23. Juni 1688: Regensprovsten Mag. J. Bircherod begjærer, at
decani communitatis udi Bakkalavrgraden maatte præfereres collegis scholarum, hvilket
Professorerne ikke vilde lconsentere. — <J) Ovfr. I. S. 271. — ,0) Jfr. med Hensyn
til den ældre Tid Cragii Addit. p. 132—33; Rørdam III. S. 401—2. — n ) Jfr.
Rørdam 1. c. og neden for. — 12) Med den anførte Beskrivelse hos Thura De gradu
baccal. II. p. 19—20 stemmer i det væsentlige Udkastet 1691; kun lyder Løftet