232 / 420
213
vedkommende var cand. phil. Derimod vare Bakkalavrerne endnu i Følge
Fdts. 1732 § 43 berettigede til at præsidere ved D isputatser paa Kolle
giernes og Regensens A vditorier1), eg til Udførelsen af dette Hverv var det
navnlig, a t man i ældre Tid trængte til dem-). Dog maatte de ikke føre
teologiske Materier ind i deres D isputatser.
Professorerne erklære selv,
a t dette var paafcudt ved et Brev af K ristian IV .3); men det turde være
en Fejltagelse, i det Brevet snarere hidrører fra Frederik I I I .4).
I Følge gammel Sædvane havde endelig Bakkalavrer primum locum
in comm un itate5)
\
men derimod var Spørgsmaalet om deres Fortrinsret
til Kosten et langvarigt Tvistens Æ m n e 6). I Aaret 1650 publiceredes
der saaledes nogle leges i K lo stret, hvis Art. 18 l ød: Nulla bacca-
laureis præ reliquis alumnis illic conceditur præ rogativa, nisi u t juxta
seriem in alumnorum albo expressum introducti honoratiorem reliquis
locum obtineant. For denne Honnør vilde im idlertid S tu d en te rn e, som
rimeligt v ar, ikke ofre den Sum , som Gradens Erhvervelse kostede, og
gjorde derfor Strike ved ikke a t møde efter Indbydelsen.
Fakul
te te t traad te da sammen for a t overveje Sagen, og efter Samraad
med Kansleren opslog Dekanen Th. Bang et P a te n t, hvori han
lovede, a t Bakkalavrernes privilegia skulde forblive integra et solida,
i det den citerede A rtikel skulde forstaas som kun angaaende de
formuende, hvorimod andre fremdeles efter gammel Brug og Ved
tæ g t, strax Graden var ho ld t, skulde introduceres i K lo stret, og paa
dette Vilkaar blev Freden s lu tte t7). Men den Fortrinsret, som ved denne
Lejlighed indrømmedes Bakkalavrerne, var dog ingenlunde en alm indelig
anerkjendt Ret for dem , i det deres ubestridte Privilegium kun var
a t nyde Kosten to Aar længere end an d re8), som nød den i 3 A a r8),
*) A. C. 11. Avg. 1641: Præses ved Bakkalavrernes Disputereøvelser skal liave
en si. Dir., Respondenten 2 Mk., hver Opponent 1 Mk.; jfr. 9. Maj 1653: hver ord.
opp. skal have en Mark. — 2) Ovfr. I. S. 209 N.
8
; A. C. 28. Jan. 1702: De, som
ere Bakkalavrer og nyde Kosten paa Klostret, skulle lade se deres Dygtighed udi
Disputatserne. — 3) A. C. 3. Juni 1702: Sluttet efter Anledning af Kristian IY.s
Brev, at ingen Bakkalavr eller Magister maa indføre teol. Materier i sine Disputatser, hvilket dec. fac. phil. herefter ej vilde tillade nogen. — 4) Ovfr. I. S. 216.
— 5) A. C. 18. Maj 1676. — 6) Rørdam III. S. 32; Reinhardt S. 72—73, 209;
Rskr. 19. Juni og 1. Juli 1666. — 7) Diarium fac. phil. fol. 10—12. — s) Rørdam
IY. S. 252; Reinhardt anf. St.; Fdts. 1732 § 43.
Jfr. med Hensyn til Regensen
Kongebrev 16. Marts 1725 til fac. theol.: Alumnerne paa Regensen have den
28. Novbr. f. A. klaget til Holstein over, at Provsten, Mag. Fr. Nannestad, har udvirket et conclusum mod dem om, at ingen maatte blive i Regensen mer end 3 Aar,
med mindre han er baccal., i hvilket Fald 5 Aar forundes ham, hvad de anse for
temmelig haardt, eftersom enhver tilforn har haft Lov til at blive der, indtil han
forfremmedes, og ingen Fundats vitterlig forbyder det; tilmed Provsten selv har
optaget en Del Ikke-Bakkalavrer paa 7
—8
Aar. De bede derfor om, at den Frihed
igjen maa indrømmes dem. Af Fakultetets Erklæring fremgaar, at der ingen
Fundats findes for, hvor længe Opholdet i Regensen maa vare, men upaaanket Sædvane har dog begrænset det til visse Aar, foranlediget ved Frederik II.s Bestemmelse om 3 Aars Kost paa Klostret, med mindre vedkommende var dygtig til at være
baccal., og at, hvis en stud. maatte blive der, saa længe han vilde, vilde Beneficiet
blive andre lige saa trængende og mulig værdigere betaget. Derfor skal fac. theol.
fastsætte 5 Aars Ophold, saafremt studd. efterleve Fundatsen; er nogen forsømmelig