237 / 420
218
røaatte holdes uden den store Klokke og uden Procession med paranym-
phis og Blus 1). Den røde Fløjels H at, hvis Paasæ ttelse var det egent
lige og oprindelige Tegn paa Mesterværdighedens Meddelelse, fornyedes
endnu i 17302), og pileus doctoralis overleveredes derefter som en Be
standdel af Inventariet fra den ene Dekan til den an d en , ind til Dekan
R iisbrigh den 27. Novbr. 1779 bemæ rker, a t Nr. 15: pileus doctoralis
m a ng ler3).
Senere maa der dog være anskalfet en n y , som im idlertid
formodes at have være fio let4).
Angaaende Omkostningerne ved Gradens Erhvervelse i ældre og nyere
T id henvises til de ovfr. II. S. 208 anførte Steder og Lindes Medd. 1849—
56 S. 205, hvortil blot kan føjes, at Omkostningerne den 20. Septbr. 1790
i det filosofiske Fakultets Dagbog ansættes til 20 Rdlr. for hver doet. phil.
Magistergradens Erhvervelse var fra først af en Betingelse for at
blive professor a rtium 4) og for at stedes til Nydelsen af det kgl. Rejse
stip end ium 0), ligesom efter 1604 kun candd. magist. kunde blive Rek
torer ved de større Sko ler6), indtil Fdg. 11. Maj 1775 § 13, jfr. Fdts
7. Maj 1788 Kap. V § 7 , gjorde Forandring i denne Regel.
Dernæst
havde Magisti ene en fundatsmæ ssig') Ret til at disputere sine præside i
det nederste Avditorium og til at holde collegia philosophica samt, naar de
er
8
om Formiddagen, ringes med den lille Klokke paa auditorio og tillige med
den største Klokke til vor Frue Kirke, da de, som ere indbudne, saa vel som
candidati møde udi rectoris Hus til at følge op paa auditorio. Og skal enhver af
candidatis have et lidet Barn vel udpyntet, som bærer Blus i Haanden, at gaa for,
og ind paa auditorio at staa._ Da begynder decanus med en Oration; siden pro-
ponerer den øverste af candidatis en Kvæstion for en af professoribus philos. med
Begjærmg at kan vil forklare den; hvilken samme Professor sig foretager og staar
op at sit bted at efterkomme hans Begjæring og den med en bekvem Oration ud
iører. Hernæst begynder en anden af professoribus at holde en oratio eller petitio
fivorudi han begjærer, at decanus vil kreere disse candidatos til magistros philos.’
hvilket decanus og strax efterkommer, og lader dog først enhver af candidatis aflægge sin Ed med to Fingres Paalæg paa Sceptret, som Pedellen rækker
dem etter at Eden er oplæst af ham, nemlig at de trolig ville lære andre isien
det de selv have lært, og forholde sig saaledes udi Lærdom og Levned, at Filosofien
og de boglige Kunster kunne have Ære af dem, hvorpaa decanus kreerer dem til
magistros philosophiae efter den Magt og Myndighed, som af Os og Vore Forfædre
køjiovligst ihukommelse, Konger udi Danmark og Norge, er givet Universitetet dertil,
j
V1?
Faders, Søns og Helligaands. Dernæst leverer han dem
ca hedram supenorem og Bøger, først tillukte, siden aabne; derefter sætter han
hver en Guldring paa Fingeren og en rød Bonnet paa Hovedet og forklarer ved
byer at disse, hvad de have at bemærke. Derefter sluttes denne Akt med en
laksigelses-Oration metrice af en af de ny magistris. Siden gaa de hiem og
følge rectorem academiæ. - MA . C. s. D.; jfr. A. C. 30. Apr. 1712: Sluttet, at
pedelli maa bære sceptra med Kapperne paa, indtil en anden solen Dragt anordnes
Dek“ Regnskaber 1 78 0-31: For en rød Fløjels Hat til Magister-Graden
3 Rdlr. — ) Jfr Dianum fac. phil. sidste Blad. — 4) I Rektorskabet tindes 4 Doktorhatte, en højrød, en karmoisinrød, en fiolet og en sort. Den højrøde er gienkiendt
at være Medicinernes; den karmoisinrøde er formentlig Juristernes, jfr. Fdg. 10. Febr.
1736 II—1; derimod har formodentlig det teologiske Fakultet, hvis røde Doktorbarret brændte i l 728, i Anledning af Fornyelsen skiftet Kulør ved at vælge den sorte
fi arve, og det filosofiske ligeledes ved Fornyelsen efter 1779 valgt fiolet. — 5) A. C.
15. Jan. 1642. Sluttet, at ingen maa disputere for stipendium regium, med mindre
han først har magistreret, jfr. Rørdam III. S. 405. — 6) Rørdam III. S. 163 405-
H L- 2 - 4 8 —3; Fdts. 1732 § 46; Rslcr. 10. Septbr. 1761.— 7) Cragii Additam. III.’
p. 133, ovfr. II. S. o7 og 71; A. C. 15. Oktbr. 1701: Bevilget Mag. Lund at disputere in auditorio mferiori en Dag, naar der ikke læses; Fdts. 1732 §
47
.