240 / 420
221
hvervelse paa den Tid, dels med den retlige Betydning, Fdg.s § 3 til
lagde den som Betingelse for Lægehvervets Udøvelse i dets fulde Om
fang, hvilket den vedblev at være i Følge Fdts. 1732 § 50, men op
hørte at være ved Fdts. 1788 Kap. IV § 22. Derimod medfører Doktor
graden fremdeles licentia docendi ved U n iv ersitetetJ) og R etten til at
bære Doktorringen.
§ 36.
D e r e t s - o g s t a t s v i d e n s k a b e l i g e G r a d e r .
1) I d e t æ l d s t e U n i v e r s i t e t s T i d .
Det juridiske Fakultets S ta tu tter indeholde et udførligt Indbegreb
af Begler om de forskjellige Graders Meddelelse, og skjønt det vel er
mere end tvivlsomt, om disse Kegler have haft formel Gyldighed, staar
dog paa den anden Side den Kjendsgjerning fast, at der skete en Kække
Promotioner i det æ ldste Universitets Tid, ved hvilke de i S tatutterne
givne Regler maa formodes at have fundet praktisk Anvendelse.
Af
Hensyn dertil kunne vi ikke undlade at granske dem nærmere.
I.
G r a d u s b a c c a l a u r e a t u s kunde først opnaas, efter a t vedkom
mende havde studeret i 3'/2 Aar ved et privilegeret Studium , være sig vort
eget eller et fremmed, hvorhos den, der vilde promovere in jure canonico,
maatte godtgjøre, at han til Stadighed havde h ø rt Forelæsninger over
Dekretet, for saa vidt saadanne vare holdte. Den, der i tre Aar havde
hø rt Forelæsninger over jus civile, behøvede dog kun 27a Aars Studium
for at promoveres in jure canonico, og omvendt. En lignende Begunsti
gelse blev ogsaa den, der i Forvejen var. magister in artibus, til Del, og
den, der alt havde opnaaet Licentiatgraden henholdsvis som Kanonist eller
Legist, nød endnu videre gaaende Begunstigelser2).
Foruden at have h ø rt Forelæsninger i det statutmæssige Tidsrum
maatte Kandidaten dernæst ved vort eller et andet anerkjendt (famosa)
Universitet være optraadt offentlig som respondens ved en Doktor
disputats, og begge de nævnte Betingelsers Tilværelse m aatte edelig be
kræftes.
Endelig m aatte vedkommende endnu underkaste sig en Examen af
Doktorerne i Fakultetet. Formen for denne var, at han om Morgenen
fik opgivet et Æmne (punctum) henholdsvis af den kanoniske eller civile
Ret, hvorover han samme Dags Aften holdt en Fo relæ sning3), hvortil
/) jfr. Fdts. 1782 § 50; Fdts. 7. Maj 1788 Kap. V § 7; Fdg. 9. Jan. 1824 § 7;
Bkgj. 19. Maj. 1854. — 2) Ser. R. D. VIII. p. 850, 352. — 7 Fremgangsxnaaden ved
denne beskrive Statutterne saaledes:
Continuando primo rnbricam (Verlauff:
replicam) et ipsam summando (Haandskr.: sinuando) ac deinde decretalem assumens
lpsam per brevis et longi casus positionem recitabit et ex textu leeto notabit.
Uheldigvis er Læsemaaden i Begyndelsen af denne Text usikker; men det forekommer _os, at den giver god Mening, naar den læses, som ovenanført. Bakkalavr-
forelæsningen fremtræder derefter som et Brudstykke af en længere Forelæsningsrække, i det Kandidaten forudsættes sidste Gang at være naaet til den Rubrik,
i hvilken den vedkommende Dekretal findes. Ved Prøveforelæsningen fortsætter han
da med denne Rubrik (continuando primo rubricanø saaledes, at han først giver en