235 / 420
216
s te rii1). Examen omfattede i Følge Fdts. af 1539 ikke blot G rammatik,
Retorik og D ialektik, men ogsaa Fy sik , Matematik og E tik ; i senere
T ider examineredes K andidaten uden Tvivl i de samme F ag som ved
filosofisk Examen, og bestod han P rov en , fik han et attestatum , lydende
p aa, at han var dignus, haud indignus eller non prorsus ind ig n u s2).
Betegnelsen haud indignus kunde K andidaten opnaa, selv om ban faldt
igjennem i nogle F a g ; thi den 6. Okt. 1739 hedder d et: Facultatis
philos. examini se subjecit H ilarius Hagerup et suprema laurea philoso-
phica haud indignus judicatus est; men bag efter h ar P. Horrebow
tilfø je t: Mihi in geographia g en erali, sphærica et geometria exami
nando plane nihil respondit ideoque ipsius approbationi non subscripsi.
Examen afholdtes paa Konsistorium in concessu facu ltatis, hvorfor
den ogsaa benævnes colloquium , hvilket Udtryk forekommer første Gang
i Aaret 1767, da K ristian Bastholm blev kjendt værdig til G rad en3),
hvorimod Udtrykket Konferens ikke oprindelig brugtes om den, men om
den tilsvarende P røv e, der gik forud for Erhvervelsen af m agisterium
philologiæ.
Forinden Indførelsen af den sidst nævnte Grad indbefattede Examen
i sig baade en filosofisk og en filologisk D el, hvorfor der ogsaa den 26.
Ju li 1768 i Fakultetets Dagbog tales om candidati summorum in philoso-
phia et philologia hono rum 4). Her antydes saaledes allerede den Ad
skillelse imellem Filologi og Filosofi, som gjennemførtes ved Fdg.
11. Maj 1775, i det den i § 16 anordnede en egen gradus magist.
philol.
Med Hensyn til den vedtog Konsistorium den 22. Febr. 1777
efter Indstilling af Prodekan Obelitz, at Examen skulde holdes, ligesom
det tilforn var sket med magistris philos., s o m e n K o n f e r e n s
omnibus examinatoribus præsentibus, uden at der blev givet Karakter, og
at sam tlige Exam inatorer skulde foreslaa hver et skriftligt Sporgsmaal,
hvoraf decanus kunde vælge e t , som Kandidaten derefter skulde besvare
hjemme i Dekanens Hus uden anden Hjælp end et godt latinsk Lexikon.
Den 7. Febr. 1778 hedder det dernæst i Dagbogen, a t da det ved den
første Magisterkonferens ikke blev afgjort, med hvilken Solennitet Graden
skulde konfereres, havde sam tlige professores exam inatores b e slu ttet, at
*) Rørdam anf. St.; D. L. 2—18—3; Fdts. 1732 § 4G; A. C. 5. Juli 1684:
Candidatis magisterii bevilges den store Klokke til Graden. — 2) Attestatum, quod,
hoc moda examinatis dabitur: Fundationi Regiæ morem gesturus N. N. examini
professorum ordinis ^philosopkici se submisit, in quo tales in istis studiis profectus
probavit, ut dignus judicatus sit supremis in philosopkia honoribus. Quod testamur
Havn. d. etc. (Diarum fac. phil. f. Aar 1734). Samme Steds hedder det: Anno
1735 15. Januarii examini facult. philos. se submisit graduque magisterii dignus
judicatus est B en jam in D a s s , Rector Nidrosensis vocatus. — 3) XIII. Kalendas
Quintileis Anno MCCLXVII. in concessu facultatis colloquio instituto præstantissimus
candidatus Christianus Bastholm dignus judicatus est, qui sumnit in philosophia
honoribus ornetur. — 4) 26. Juli 1768: Sculo Theodori Tkorlacius, comm. Reg.
dec. et coll. medie, alumnus, Erasmus Fleischer, Christianus Boserup, inspector
coll. medie, et astron. observator, quos in literis et scientiis progressus fecerant
professoribus lac. phil. approbarunt suprema in phil. laura dignisimos. (Diar.