Previous Page  243 / 420 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 243 / 420 Next Page
Page Background

2 2 4

Promotionens tredje Handling, som bestod i , at den ny Doktor

holdt en første Forelæsning over et Sted i den kanoniske R e t, benæv­

nedes ved Pariser-U niversitetet re p e titio 1), medens den hos os hed prin-

cipium -).

Hermed var selve Promotionen forbi; men efter den fulgte endnu en

Taksigelse fra Promotor til sam tlige tilstedevæ rende, og til Slutning

istem tes et Te deum, medens den ny Doktor skred frem gjennem K irken

med et tæ ndt Yoxlys i Haanden, som han ofrede paa den hellige Jom ­

frues Alter.

Omkostningerne ved Promotionen bestode i en ny K lædning eller i

S tedet for samme tolv rhinske Gylden til Promotor og tolv Alen Lejdener

K læde til Pedellen.

E fter Antegnelserne, som ere vedheftede de juridiske S ta tu tte r, er

der i Aarene 1479—1516 inden for det jurid iske F a k u ltet bleven kreeret

6 Bakkalavrer, 3 L icentiater og 3 D ok to rer3). Naar dertil føjes, at der

i Følge samme Antegnelser i samme T idsrum holdtes en Flerhed af

Repetitioner, a t Lavge Urne i A aret 1507 summa cum laude disputerede

præsentibus legatis' Scotiæ, og a t endelig i d et nævnte T idsrum en

Flerhed af fremmede Ju riste r ses at være dragne hid og have holdt Fore­

læsninger i kortere eller længere T i d 4), da afgive disse K jendsgjerninger

formentlig et fyldestgjørende Bevis for Rigtigheden af den P aastan d , at

Universitetets første T id ogsaa var det juridiske Fakultets første Blom­

stringstid. Hvad der allerm est udmærker den, og hvorfor vi i Særde­

leshed maa prise F a ku lte te t, er den Opmærksomhed, som d e t, trods den

romerske og kanoniske Rets datidige Alvælde paa Videnskabens Omraade

ikke undlod at vise vor egen nationale R et.

Man undres næsten ved

under Nik. Petersens Repetition som D isputationsæmne at finde opgivet den

Sæ tning: U tium regis Danorum co n stitu tio , reus cujus olim præsidio

ju ra ab actore probata poterat omnino evertere et per negationem se de-

fendere sit hodie per propriam sublata.

Meningen med Udtrykket „per

propriam “ er vel ikke k la r; men Spørgsmaalet i dets Helhed gaar

dog tydelig nok ud p aa, om den gamle Bevismetode ved Hjælp af

Sagvolderens Benægtelsesed endnu var gjæ ldende R e t, eller ikke.

Man

fristes næsten til at spørge, om ikke dette nationale Æmne for D ispu­

tatsen staar i Forbindelse med den K jendsg jern ing , a t Kong K ristian Il-

overværede den fra først til sidst.

2) I T i d e n e f t e r 1 5 3 7.

1 dette T idsrum vides ingen juridiske Bakkalavrer a t være kreerede,

og om L icentiater er der heller ikke videre T a le 5), før Fdg. 10 Febr.

1736 II. § 3 tillod, a t denne Grad m aatte konfereres habile og vel stude-

’) Thurot p. 180. — 2) Ser. R. D. VIII. p. 353: principiabit. — 3) Disse

3 ældste juridiske Doktorer, nemlig P e d e r A lb e r ts e n , T ilem a n n S le c h t og

K r istie r n P e d e r se n ere mærkeligt nok ganske forbigaaede i Hundraps

Fortegnelse. — 4) Ser. R. D. VIII. S. 355. Verlauff S. 62—64. — 5) Jfr. dog

ovfr. II. S. 205.