298 / 420
279
fandt tvært imod sit Udtryk i et concl. consist. 13. Jan. 1720, lydende
paa, at Andragender om at faa Universitetets Gaarde henlagte til evig
Fæste til Sædegaarde ikke kunde bevilges, hvilket conclusum indfortes
blandt constitutiones 4). Gjordes der en enkelt Gang en Undtagelse fra
denne Forskrift, f. Ex. da Patronen Grev Holstein fik en Gaard i Allers
lov perpetueret til Ledreborg, erhvervedes kgl. Bevilling derpaa2). Derhos
toge Professorerne aldrig selv Initiativet til Omsætninger; men naar Sporgs-
maalet rejstes andet Steds fra, eftersaa de forst, om Godset var indbefattet
under Fundatsens Kommination; var dette ikke Tilfældet, kunde de vel sam
tykke i Afhændelsen3) ; men var det modsatte Tilfældet, modsatte de sig,
saa længe de kunde4).
Hvad Kongerne angaar, have de ogsaa gjennem Aarhundreder ladet
Universitetet i uforstyrret Besiddelse af dets fundatsmæssige Ejendom,
i det man ikke finder noget Exempel paa, at de have frataget* det noget
deraf enten uden Erstatning eller mod Vederlag i Penge; heller ikke
har Kongen efter 1571 mageskiftet Universitetets, saaledes som han f. Ex.
har mageskiftet Frue Kirkes Gods med sit eget5), og naar undtages det
Mageskifte med en privat Mand, hvortil Frederik II. i 1587 bevægede
Universitetet6), finde vi saa godt som heller ikke Exempel paa saadanne
Omsætninger, der virkelig effektueredes7); thi de Andragender, der frem
kom fra private og trods Universitetets Modstand bevilgedes8), angik dels
Kommunitetet, dels Roskilde Kapitel, dels Frue Kirke9). Naar man er
indrer, at Universitetets Ejendomme helt og holdent bestode af Strøgods,
der tit maatte være en Hindring for Adelens Arronderingslyst, maa man
næsten forundres over den Respekt, der saaledes vistes dets Ejendomme
før 1660.
Efter 1660 stillede Forholdet sig i lang Tid paa samme Maade.
Kristian V. henlagde enkelte af Universitetets Jorder til Rytterdistrikterne,
hvorfor han ved Kgbrev
22
. Marts 1671 paalagde Rentekammeret at give
6)
Jfr. A. C. 14. Jan . 1643: H r. F. R eetz var no g et af d et Gods begjæ rende,
som b ø re r til m etaphysici P ræ bende.
B lev svaret, a t saa d a n t var tilfo rn F . U rn e
afslaaet, som om det samm e havde lad e t anholde. — 2) K gl. B evill. 20. A pr. 1748
i K opi B. s. A. S.^ 687. — 3) Jfr. K onvention 2. Avg. 1759 i K op i B. s. A. S. 8.
— 4)^ K gbrev 22. Novbr. 1642 til de hø jlæ rd e om Gods, F re d e rik P a rsb je rg b eg jæ rer
(Sj. T.). A. C. 27. N ovbr. 1642: Blev K ongens B rev læ st, U n iv ersitetet tilsk rev et,
angaaende nogle G aarde i T røninge, som F re d e rik P a rsb je rg b e g jæ re r til M agelæ g
im od no get an d et Gods ved Y ildtbanen, h an e r tilfred s a t afstaa til Hs. M ajestæ t,
a t p ro fesso res sig m ed det forderligste d e rp a a skulle erk læ re, om samm e G aarde kunne
m istes fra U niv ersitetet; h v o rp aa blev slu ttet s tra x a t sku lle fuldfæ rdiges S var og
der udi indføres F u n d atsen s O rd om samm e Gods. — 5) K gbreve 5. og 25. M arts
1622. — p) R ørdam II. S. 225. — 7) E t M ageskifte, hvorved K ongen havde over
d raget K risten Skeel 1 O rt Skyld af U n iversitetets Jo rd im od Y edei’lag i andet
Jo rd e g o d s, endte m ed , a t Skeel fæ stede Jo rd en af U niversitetet (Skr. 1. D echr.
1645, F o ren in g 4. N ovbr. 1646 K opi B. S. 869). — s) K gbrev 19. D ecbr. 1626:
T il R ektor, Proff. og Ø kon. a t e rk læ re sig om M ageskifte m ed A xel A rn feld t;
K gbrev 19. D ecbr. 1626 til F r. R edtz og Ja k . U lfeld om M ageskiftets F u ld b y rd else;
A. C. 9. Jan . 1627: L æ st K gbrev angaaende 3 G aarde p a a Glenø a t m ageskifte
m ed A xel A rnfeld. S kal S var d erpaa indlæ gges i K ancelliet, a t samm e ikke k an
ske, fordi det e r im od F u n d a tse n . — 9) K gbrev 16. M arts 1631 til Univ. og R osk.
Kap. om M ageskifte m ed Fr. R a n tzo v , jfr. A. C. 2. Apr. 1631; 18. Avg. 1651 om
M ageskifte m ellem de h ø jlæ rd e 'p a a F ru e K irkes V egne og H r. N iels T ro lle (Sj. T egn.).