297 / 420
278
auctoritate ex causis cliversis kunde være forfattede *). Fortegnelsen blev
derfor udarbejdet paa Grundlag af Frederik II.s Mageskiftebreve om Knar-
drup Kloster og Godset i Horns Herred samt Fundatsen 1571 og Kri
stian IV.s Fundatser af 1619 og 1630; men belangende det Gods, som
ej udi Fundatserne ved visse Gaarde og Landgilde var specificeret, fulgtes
de ældste og mest avtoriserede Jordebøger, som hos Universitetet
fandtes2). Godset ansattes i Hartkorn efter Kongens Taxt, og Skovene
i Henhold til kgl. Befaling
2
. Jan. 1663 efter den Værdi, hvortil de
ansattes i Søskendeskifte.
Hartkornets samlede Belob udgjorde 4339
Tdr. 1 Fdk r.3); men derunder var dog baade Konge- og Kirketiendernes
Hartkorn indbefattet. Dette fraregnet findes Summen opgjort til 3461 Tdr.
1V
2
Skp.4).
§ 51.
I J o r d e g o d s e t . — Fortsættelse.
F o r t a b e l s e .
Efter i detforegaaende at have undersegt, hvorledes Universitetets Jorde
gods erhvervedes. maa vi dernæst gjere Bede for, hvorledes det atter tabtes.
I Fundatsen af 1539 bad og besvor Kristian III. sine Efterkommere
paa Danmarks Trone, at de, saa længe de førte Scepteret, vilde lade Uni
versitetet bestaa urørt og paa ingen Maade tillade, at dets Indtægter an
vendtes til andre Formaal. Men. dette forhindrede dog ikke Frederik II. i
at iværksætte de ovennævnte Mageskifter af Universitetets fundatsmæs
sige Eiendom.
Derefter udstedtes imidlertid Fdts. 11. Septbr. 1571,
som erklærer, at „ingen af Professorerne maa have Magt til at sælge,
skifte eller i nogen Maade afhænde fra Universitetet noget af det Gods,
enten Kjøbstadgods eller Landgods, som fremfarne Konger udi Danmark
have givet, og ikke heller af det, Vi nu have funderet dertil. Fordrister
sig nogen herimod at gjøre, da skal det ingen Magt have; men de, som
det kjøbende vorde, skulle for Hjemgjæld m iste, hvis Penge de derfor
have udgivet; thi Godset skal stedse og altid blive hos Universitetet
under Guds Hævn, Straf og Vrede.“
Denne Trusel, som gjentages i
Kgbrev
10
. Septbr. 1630 ved Henvisning til de fremfarne Kongers Fun-
dationer hosføjede Komminationer, Guds Vrede og Straf, har gjennem Aar-
hundreder ydet Professorerne den kraftigste Støtte i deres Stræben for at
bevare, hvad Universitetet én Gang havde erhvervet. Den Ros kan nem
lig med god Samvittighed ydes dem, at de efter bedste Evne have stræbt
at holde sammen paa Universitetets Ejendom. Vel maa det indrømmes,
at de i Tiden før 1571 gjorde sig skyldige i Salg af Jordegods uden kgl.
Bevilling, hvilket ikke undlod at paadrage dem Kongens strænge T iltale5);
men dette Salg var dog for saa vidt undskyldeligt, som Kjøberen var selve
Universitetets egen Kansler Johan F riis6), og efter 1571 have Professo
rerne aldrig gjort sig skyldige i samme Adfærd. Den Maxime, de fulgte,
') Jfr. R ørdam III. S. 545. — 2) A. C. 31. M arts 1661. — 3) Jo rd eb o g i K væ sturen.
— “) E n g e lsto ft: A nn aler 1813 8. 29—30. — 5) R ø rdam IV . S. 227. —
R ø rdam
IV. S. 191; jfr. S. 242.
’