292 / 420
273
den dertil henlagte Formue ikke er bestemt til at virke for egentlige
Statsformaal1). I Følge stræng systematisk Sprogbrug bør man derfor ikke
betegne Universitetet som en Stiftelse, men som en Statsanstalt eller
et Statsinstitut, der kun adskiller sig fra andre lignende Anstalter derved,
at der én Gang for alle er henlagt et vist Indbegreb af Ejendomme og
Indtægter til Fyldestgjørelse af dets Fornødenheder. Den korrekte Beteg
nelse af Universitetet i formueretlig Henseende er derfor den, som bruges
i Finanslovene, hvor det opføres blandt Institutter med særlige Fonds.
Den retlige Betydning af den Kjendsgjerning, at der paa anførte
Maade er tillagt Universitetet en egen Formue, skulle vi ikke dvæle
videre ved paa dette Sted, men gjemme Granskningen deraf til sidste
Kapitel.
Her nøjes vi med at have ført Beviset for, at den over
hovedet existerer, og at man derfor ikke savner den fornødne legale
Hjemmel til paa Forhaand at tale om en egen Universitetsformue. Fra
dette Udgangspunkt gaa vi da over til nærmere at undersøge de om
denne Formue givne Retsforskrifter.
I. K a p i t e l .
U n i v e r s i t e t s f o r m u e n s h i s t o r i s k e B e s t a n d d e l e .
§
49
.
O v e r s i g t.
Til forudgaaende Vejledning gjennem den efterfølgende Fremstilling
skal her gives en Sammenstilling og Oversigt over de forskjellige Bestand
dele, af hvilke Universitetsformuen historisk er bleven dannet. Disse ere:
I. J o r d e g o d s . II. Kj øb s t a d e j e n d o m m e , indbefattende Jord
skyldshuse og Lejevaaninger. III. T i e n d e r (decimæ), hvorved efter
gammel akademisk Sprogbrug kun forstaas Kongetiender i Modsætning
til Kirketiender. IV. K i r k e r (templa). Disse ere vel ikke udelukkende
Formueobjekter; men da de dog for Universitetet hovedsagelig have Be
tydning som saadanne, omtales de i det hele taget paa dette Sted,
saaledes at ogsaa de ikke formueretlige Regler vedrørende dem medtages.
V. K i r k e l i g e A f g i f t e r : 1) af St. Laurentii og Sigfridi Kapel samt
fra Lunds Kapitel,
2
) annus gratiæ efter Kanniker, 3) Afgift af ordi
nerede, 4) S tudiiskatten: a) den ældre Studiiskat af
a)
Sjælland og
Skaane, p*) Lolland og Falster,
y)
Jylland,
&)
Fyn og Norge; b) den ny
Studiiskat, cathedraticum og Pensioner ai Præsterne. VI. G e b y r e r .
VII.
6
te og 1 0 d e P e n g e s a m t B ø d e r . VIII. E m b e d s a f g i f t e r .
IX. A lm a n a k p r i v i l e g i e t .
X. K a p i t a l e r .
XI. B i d r a g f r a
1) K o m m u n i t e t e t ,
2
) S t a t s k a s s e n .
Bestemmelserne angaaende hver af disse Bestanddele ville blive
omhandlede særlig i det følgende.
’) O p p e n n a n n : Om S tiftelser § 2.
n.
35