289 / 420
270
fandtes noget, men som ønskede at liave e t 1)- Hvorledes skulde dette
ønske realiseres, og de studerendes Skarer drages did uden netop ved, at
der lovedes dem materielle Fordele, Lærerne rigelig Lønning og Skolarerne
billig Undervisning!
Ganske paa samme Maade som Byerne gik det senere Kongerne,
naar de ønskede at stifte et Universitet, i det en saadan Stiftelse først
og fremmest forudsatte det tilkommende Universitets Forsyning med de
fornødne Midler, især til Læreres Lønning.
Hvad Forsyningsmaaden angaar, var det dernæst ingenlunde til
strækkeligt , at Kongerne lovede Lærerne at yde dem en vis aarlig Løn
af Statskassen; thi en saadan Indtægt agtedes ingenlunde for vis paa en
Tid, da Løfters forbindende Kraft langt fra anerkjendtes i samme Omfang
som nu om Stunder. For at Universitetet kunde føle sig sikkert paa at
erholde den paagjældende Indtægt, maatte Kongen derfor til dens Betaling
assignere det et Indbegreb af Indtægter, der stilledes til dets Disposi
tion, saaledes at det selv umiddelbart kunde oppebære og nyde dem. Da
Universitetets Interesse saaledes ubetinget paabød denne Ordning, som
derhos var i fuldkommen Overensstemmelse med Middelalderens Natural-
lmsholdning og provinsielle Styrelsessæt, kan det ikke undre os, at vi
allerede linde den indført i Bologna, hvor de Bidrag, som Byen ydede
til Lærernes Lønning, vare anviste paa visse Toldindtægter, som det var
overladt Universitetet selv at opkræve2).
I vort Universitets ældste Periode doteredes det, som tidligere godt
gjort, kun i en ringere Grad med egne Indtægter4); men efter Fornyelsen
har en Kække af Konger, blandt hvilke i Særdeleshed maa nævnes K r i
s t i a n III., F r e d e r i k II., K r i s t i a n IV., F r e d e r i k III. og K r i s t i a n
VI., anvist et Indbegreb af ordinære Indtægter til Fyldestgjørelse af Uni
versitetets Fornødenheder, hvorhos der extraordinært er blevet skjænket
det betydelige Summer, navnlig fra Kommunitetet, hvis Bidrag i sin Tid
hovedsagelig forsynede det med en Kapitalfond, af hvilken der dog nu,
efter de seneste Aars store Forbrug, kun er Levninger tilbage.
Spørge vi om Retssubjektet, hvem denne Kapital og de øvrige
Formuegoder, hvis Udbytte er bestemt til Universitetets Forsyning, ere
tillagte, lyder Svaret, at de ere tillagte Universitetet selv. Dette godt-
gjøres klart og bestemt ved en Række Udtalelser i Fundatserne. Til en
Begyndelse kan mærkes Fundatsen af 1539, der i sin fundatio helt igjen-
nem bruger Udtrykkene: damus scholæ; assignamus ad scholam universalem,
og hvis ordinatio i et eget Afsnit med Overskrift: pecunia et possessiones
scholæ indeholder en Opregning af hele det Indbegreb af Eiendomme
og Indtægter, som Kongen har skjænket Skolen pleno ju re 3). For den
største Dels Vedkommende gives ingen særlige Bestemmelser om Anven
delsen, hvorfor Meningen maatte være, at de kunde og skulde tjene
*) Savigny III. S. 308, 337. — 2) Savigny III. S. 250. - 3) Ovfr. I. S. 430 —
4) C ragii: Aclditam. III. p. 90, 117— 23.