290 / 420
271
til Fyldestgørelse af Universitetets Fornødenheder i Almindelighed; men
ved enkelte Indtægter er dog tilføjet et specielt Paalæg angaaende Be
nyttelsen deraf i visse bestemte ø jem e d 1). Dette Paalæg medførte selv
følgelig en Indskrænkning i Henseende til Universitetets fri Raadighed
over Indtægterne, men med den Indskrænkning vare de paa den anden
Side erhvervede for det.
Kaste vi dernæst et Blik paa de følgende Fundatser, stiller For
holdet sig paa lignende Maade, i det visse Ejendomme ere tillagte Uni
versitetet uden nærmere
Bestemmelse omAnvendelsen, andre med et
bestemt Paalæg i saa Henseende. I Mageskiftebrevene af 7. Juli 1561
og 14. Febr. 1563-) erklærer Kongen saaledes ganske i Almindelighed,
at det Gods, som overdrages ved dem, altid skal ligge og blive ved Uni
versitetet. Den ny Studiiskat og Katedratikum skulle i Følge Adg.
18. Marts 1732 aarlig betales til Universitetet i Kjøbenhavn, ligesom den
ældre Studiiskat af Jylland og Fyn samt Norge tillagdes Akademiet3).
Det samme gjælder om de ved Kongebrev
6
. Ju li .1658 skjænkede Vika
riater, Præberide Tved4) m fl. Fra den nyere Tid kan fremhæves Rgl.
13. Novbr. 1844, som foreskrev, at 250,000 Rdlr. af Kommunitetets
Penge skulde henlægges til Universitetets Kapitalformue.
I Modsætning til de anførte Fundatser kunne derimod mærkes Kong
Hans’s Gavebreve, der skjænkede Faxe og Sæby Kirker til Universitetets
Nytte og Behov med Tilkjendegivelse af, at Indtægten skulde tilfalde
den Doktor, der læste henholdsvis in jure canonico og in theologia;
Kristian 111.s Gavebrev paa Gods til Universitetets Forbedring, som lige
ledes indeholdt nærmere Forskrifter om Indtægternes Anvendelse5), og
Frederik II.s Fundats af 1571, der henlagde et Indbegreb af Kapitels-
præbender til Forbedring af de enkelte Professorers Lønning med udtrykkelig
Bestemmelse om, at hver Professor selv alene skulde have, nyde, bruge
og beholde dem, saa længe han forestod sin Profession; men den sande
Mening med denne Tilkjendegivelse fremlyser dog klart nok af den
Kjendsgjerning, at Fundatsen selv stiller de nævnte Præbender ved Siden
af andet Universitets-Gods, og til Overflødighed blev den avtentisk for
tolket ved Kristian IV.s Stadfæstelse af Universitetets Privilegier den
5. Oktbr. 1696, i hvilken der siges, at ved
bemeldte Fundats nogle Præ
bender fra Roskilde og Lund ere lagte til Universitetet og dertil inkor
porerede6). Paa samme Maade hedder det i Fundatsen af 10. Septbr.
1630, der henlægger nogle Roskilde Kapitels gejstlige beneficia til tvende
Professorers Underholdning, at alt det ved Fundatsen skjænkede Gods skal
følge Universitetet til evig Tid, og at Universitetet maa gjøre sig det saa
nyttigt, som det bedst kan. I Lighed hermed erklærer Kristian III.S
Fundats 13. Juli 1557 paa det halve hebraiske Professorat, at Studiiskatten
') Cragii A dditam . III. p. 90—91. — 2) R ø rd am IV. S. 177 og 190. — 3) Aali.
B rev 29. Jan . 1G67. - 4) Ovfr. I. S. 92. — 5) K ristian III.s H ist., T illæ g S. 425.
— 6) R ørdam IV . S. 425.