286 / 420
267
sin Tid skjænkedes Akademiet af Enkedronning J u l i a n e M a r ie 1),
er senere bleven opfort det ny Anatomikammer og den fysiologiske
Læreanstalt. Om det ny kemiske Laboratorium, Observatoriet og botanisk
Have henvises til det i forrige § bemærkede-).
1 Fulge Fdts. 15393) skulde Universitetets Grund, den, som borte
til Margretes og Jakobs Vikarier, derunder indbefattet, tillige med de Huse
og Boliger, som den Gang fandtes eller senere maatte blive opforte
derpaa, for al Fremtid nyde den samme Skattefrihed, som den hidindtil
havde 'nydt i Kannikernes Tid. Denne Frihed forhindrede imidlertid
ikke, at Universitetet, som Matriklerne af 1689 og 1756 vise, olev ansat
til Grundtaxt, og det har ogsaa, som Skattebøgerne udvise, fra gammel
Tid svaret en hel Række specielle Paalæg, der nu ere gaaede op i
Grundskatten, nemlig Lygteskat, Vægterskat, Renovationsskat og Borger
væbningsskat, ligesom det svarer den ved Fdg. 20 Avg. 1777 indførte
Brolægningsskat; men til en vis Grad er det dog lykkedes det at hævde
sit Skatteprivilegium indtil den Dag i Dag, nemlig for saa vidt Ind
kvarteringsskatten angaar. At det nød Frihed derfor i 1763, fremgaar
af Konsistoriums Skr. 19. Oktbr. 1793 til Patronen, hvori det energisk
protesterede mod Byens Forsøg paa i Anledning af militære Foranstalt
ninger at faa Universitetet saa vel som Kollegierne og Residenserne paa
lignet Bidrag til forskjellige overordentlige Afgifter, som svaredes efter Pro
portion af Grundtaxten. Protesten toges til Følge, saa at Universitetet
vedblev at nyde samme Frihed, og da ved Lov 19. Febr. 1861 § 1 Reno
vations- Vægter-, Lygte- og Borgervæbningsskat samt Vs Ligningsskat (Ind
kvarteringsskat) sammendroges til én Skat under Navn af Grundskat,
som dog i Følge § 3 skulde beregnes med Forbehold af de tidligere
bestaaende Friheder, udgik for Universitetets Vedkommende de
2/3
I ncl-
kvarteringsskat af det samlede Beløb; dog gjælder selvfølgelig en Und
tagelse i Henseende til de senere tilkjøbte private Grunde inden for
Universitetsfirkanten, paa hvilke Universitetets Bibliotek er opført, af
hvilke derfor ogsaa Indkvarteringsskat svares, ligesom andre, senere
erhvervede Grunde heller ikke nyde noget Skatteprivilegium.
Angaaende Midlerne til Bygningernes Underhold og Ædilernes Tilsyn
med dem i Tiden før 1836 henvises til Bemærkningerne hos Engelstoft
og Verlauff S. 38 og 70. I 1849 blev det faglige Tilsyn med Bygnin
gerne overdraget Bygningsdirektoratet og efter dettes Ophævelse i 1856
Bygningsinspektoren4).
I Aaret 1836 henstod endnu en Sum af
3500 Rdlr. paa de brand- og skadelidte Bygningers Konto, men ved
Resol. 25. Novbr. s. A. inddroges den i den akademiske Fond, hvorimod
Resol. 21. Decbr. 1837 bestemte, at Konsistorium skulde være berettiget
til at disponere over 600 Rdlr. af den til Universitets-Bygningernes
O S elm er: A arbog 1842 S. 35. — 2) J fr. U dsigten over B yggeforetagenderne
i L ind es M eddel. 1 8 4 9 -5 6 S. 953— GO. — 3) C ragii A ddit. III. p. 123. — 4) L ind e:
M eddel. 1849— 56 S. 975— 77, 1001.