291 / 420
af Lolland og Falster til evig Tid maa og skal være og blive hos Uni
versitetet til Hjælp til den hebraiske Læsemesters Underholdning *)• Som
Exempel fra en senere Tid kan endelig mærkes Rskr. 21. Juli 1773, jfr.
Rskr. 14. Jan. 1785, der gjengav Universitetet Almanakprivilegiet til
Fordel for det astronomiske Taarn og astronomiske Iagttagelser.
At Universitetet ogsaa var den sande Ejer af det med saadanne
Paalæg erhvervede Gods, blev navnlig indlysende, naar de særlige For
skrifter om Anvendelsen bortfaldt, i det Følgen deraf ikke var, at Godset
tilfaldt Statskassen, men tvært imod, at det stilledes til Universitetets
fri Disposition, og at Indtægterne deraf for Fremtiden gik ind i Universi
tetets almindelige Kasse. Det var saaledes Tilfældet, da den kgl. Resol.
25. Novbr. 1796 løste den Forbindelse, der i Følge Frederik II.s Fundats
bestod mellem de enkelte Professorater og de dertil henlagte Præbender.
Til Trods derfor vedbleve de sidstnævnte nemlig at tilhøre Universitetet
blot med den Forandring, at Indtægterne derefter kom Fælleskassen eller
den akademiske Fond til gode. Samme Følge vilde være indtraadt, hvis
Resol. 25. Novbr. 1836 §
1
simpelt hen havde ophævet Forskriften om
Almanakpengenes særlige Anvendelse uden udtrykkelig Tilføjelse om, at
de for Fremtiden skulde tilfalde den akademiske Fond.
Den Formue, som i Følge det anførte ved en Række Kgbreve er
bleven tillagt Universitetet, er dernæst ved en Række andre bleven til
sikret det. Yi henvise i saa Henseende til den hele Række Konfirmationer
af Universitetets Privilegier ved Kongernes Tronbestigelse lige indtil
1848 2), hvorved alle det af tidligere Konger givne Fundatser, Privilegier,
Friheder og Benaadninger bekræftedes; særlig kan derhos mærkes Fdts.
7. Maj 1788 Kap. VII § 7, i hvilken det hedder, at Kongen vil have
Universitetet og Kommunitetet konserverede ved alle retmæssige Ejen
domme, de have i Gods, Tiender og andre Midler, samt ved al den Her
lighed og Rettighed, de hidtil af hans Forfædre have været benaadede
med, saa at intet af alt det, som efter Loven og Fundationer tilhører
disse Stiftelser, samme til Tab eller Skade skal fragaa dem, under hvad
Paaskud det være kunde, eller og til andet Brug end til sammes egen
Fordel og sande bedste nogen Tid blive anvendt.
I Konsekvens af denne Ordning, i Følge hvilken et vist Indbegreb af
Formueposter særlig og udelukkende er bestemt til at tjene Universitetets
Formaal, kan dette paa Forhaand betegnes som et selvstændigt Formue
subjekt eller en saakaldt juridisk Person, og saa vel Fundatsen paa anførte
Sted som Lov 5. Jan. 1851 § 1 have derfor ogsaa betegnet det som en
Stiftelse. Men paa den anden Side maa dog mærkes, at Universitetet
saa vel i Følge Oprindelsen af dets Formue, der væsentlig hidrører fra
Staten, som i Følge -Øjemedet med samme, der er at tjene et Statsformaal,
falder ind under Begrebet o f f e n t l i g Stiftelse3) i stræng Forstand og
derved adskiller sig fra de egentlige Stiftelser, hvis Særkjende er, at
‘) K ong K ristian III.s H ist., T illæ g S. 161. — 2) Ovfr. I. S. 99. — :i) Filg.
13. Maj 1769 § 5 ; 3. Ju n i 1809 § 2 ; L ov 23. Ja n . 1862 § 10 ni. fl.
2?2