370 / 420
551
alle økonomiske Sager forelagdes d e t, for saa vidt de ikke, som m indre
vigtige, kunde afgjøres af Kvæsturen eller, som paatrængende, direkte
der fra foredrages D irektionen; men denne sidste fandt derimod, at Kon
sistoriums berettigede K rav vare fuldt ud fyldestgjorte, naar alle vigtigere
Sager først forelagdes det til Betænkning, og den ene inspector quæsturæ
fremdeles valgtes af Professorerne.
Forslaget angaaende Udnævnelsen af den anden inspector qpæsturæ
motiveredes ved, at Administrationen af et Gods paa henved 3400 Tdr.
Hartkorn med 46 Sognes Tiende og en Kapitalmasse af 900,000 Rdlr.
udfordrede en særegen praktisk Kyndighed, som vanskelig kunde forud
sæ ttes hos V idenskabsmænd, der ikke tidligere havde haft Lejlighed til
a t gjøre sig bekjendte med den A rt af Forretninger, hvorfor det burde
staa Direktionen frit for at vælge den anden Inspektor efter Hensynet til
hans fortrinlige Kundskab i økonomisk Bestyrelse og Regnskabsvæsen, og
da han saaledes forudsattes at ville faa det m est byrdefulde Arbejde,
mentes hans Lønning ogsaa at burde være forholdsvis højere.
Med Hensyn til Bestemmelsen om Regnskabernes Decision havde
Konsistorium vel gjort g jæ ld e nd e, a t Legatregnskaberne burde decideres
af det, da Legaterne fundatsmæssig vare henlagte under dets Yærgemaal,
og til dette Ojemed foreslaaet, at Decisionen skulde ske ved en aarlig
udnævnt Komité paa tre Medlemmer. Men Direktionen fan d t, a t Af
vigelsen fra Fundatsens Bestemmelse i dette T ilfæ lde ikke var af den
V igtighed, at den burde lægge H indringer i Vejen for den paatænkte
hensigtssvarende Fo ranstaltning; paa den anden Side erkjendte den ud
trykkelig , at Konsistorium fremdeles kunde og burde beholde den Ind
flydelse paa Styrelsen, som efter Forslaget vilde tilkomme det, navnlig
gjennem Valget af den ene inspector quæsturæ.
Men Udfaldet blev ikke i Overensstemmelse med Direktionens Fo r
slag; th i paa dets Ind stilling faldt i Gehejmestatsraadet den kongelige
Resolution 2. Decbr. 1836, der grundlagde en hel ny Ordning.
Dens
første Bestemmelse lød nem lig:
Ved Universitetet skal ansæ ttes e n K v æ s t o r med en Gage af
1000 Rdlr. Denne Embedsmand skal foruden at bestyre en Bureauchefs
Forretninger ved Universitetet paa eget An- og Tilsvar afgjøre alle de
Regnskabsvæsenet vedkommende løbende Sager, l i g e s o m h a n o g i
A l m i n d e l i g h e d s k a l o v e r t a g e B e s t y r e l s e n a f s a m t l i g e U n i
v e r s i t e t e t s ø k o n o m i s k e A n l i g g e n d e r , h v i l k e h i d t i l h a v e
v æ r e t b e s ø r g e d e a f i n s p e c t o r e s q u æ s t u r æ .
For saa vidt
Kvæstor ikke i Følge den Instrux, som, efter a t have været Os forelagt
til allernaadigst Approbation, vorder ham m edd elt, er bemyndiget til
selv at afgjøre de forekommende Sager, skal han forelægge dem for
Konsistorium , som med sin Betænkning sender dem til Vor Direktion
for Universitetet og de lærde Skoler til Afgjørelse eller for at vorde aller
underdanigst indstillede til Vor egen allerhøjeste Resolution. T il denne
Post har Vor Direktion a t bringe i Forslag en Mand uden for Universitetet.