365 / 420
Konsistoriums Fuldmægtig ved Kvæstoratet med et T illæg af 100 Rdlr.
til hans hidtilvæ rende Løn som Kvæstors private Fu ldm æ g tig , hvilken
Lønning paa kgl. Approbation skulde tages af Frue Kirkes M idler. I
øvrigt besluttedes den Ordning, der senere i et og alt godkjendtes ved
Rskr. 3. Decbr. 1784.
Denne Ordning, hvorefter inspectores quæsturæ og Konsistoriums
Fuldmægtig ved Kvæstoratet traad te i Stedet for den tidligere Kvæstor,
bekræftedes udtrykkelig ved Fundatsen 7. Maj 1788 Kap. VI! § 6, som
blot tilføjede, at Fuldmægtigen skulde antages med Patronens Samtykke.
F ra 1784 til 1801 fungerede da Kancelliraad Næsted alene baade som
Kasserer og Regnskabsfører. Først i Aaret 1801 blev efter Patronens
Indstilling i Henhold til Konsistoriums Forslag beskikket en særlig Bog
holder ved Siden af Kassereren, og sam tidig approberedes et Reglement
for Kvæstur-Kontoret.
Det var lovlig sen t, at disse Foranstaltninger
bleve trufne, fulde 16 Aar efter, at Kontoret var oprettet, og den, hvem
det gik ud over, var Kancelliraad Næsted, th i i Aaret 1802 viste det sig
ved Revisionen af en af ham indsendt Kvartalsextrakt, at Kassebehold
ningen, 6500 Rdlr., ikke var ført til Indtægt, skjønt den var afhentet fra
Banken, hvor den havde været deponeret.
Grunden h ertil var dog paa
ingen Maade Svig fra Kassererens Side, men kun Fejltagelser, hvori han
havde gjort sig skyldig, i Særdeleshed fejlagtige Kursberegninger i An
ledning af nogle betydelige Laan hos Banken i ildebrandsaaret 1795.
Sagen blev selvfølgelig forhandlet i Konsistorium , og gjennem den i
In str. 8. Maj 1801 § 6 foreskrevne Indberetning meddeltes den ogsaa
Patronen, som i Skr. 21. Decbr. 1802 anmodede Konsistorium om nær
mere Oplysninger, men dog strax paa Forhaand ud talte: „Saa meget
synes at være afgjort, at et Kasse- og Regnskabsvæsen, hvor en Ud
sættelsespost af den Betydenhed kan have fundet Sted, og hvor det et
■Øjeblik kan være tvivlsom t, om Kassereren kan og vil agnoscere en
Beholdning af 6500 Rdlr., ikke betrygger vedkommende mod m u lig t
Ansvar og Tab.
Jeg anser det derfor som Embedspligt at udbede m ig
saa snart, som muligt, Konsistoriums Tanker angaaende den Forandring
og bedre O rganisation, Universitetets Kasse- og Regnskabsvæsen m aatte
trænge tilv ligesom om den Orden, det der m aatte være fornødent at ved
ligeholde“. I Forbindelse hermed henstillede han, om ikke Sagen paa Grand
af sin Vigtighed og de praktiske Indsigter og Erfaringer, dens Besvarelse
m aatte kræve, vilde kvalificere sig til Undersøgelse af en egen Komm is
sion, bestaaende dels af Professorer, dels af én eller flere i Regnskabs-
og Pengesager kyndige og erfarne Mænd uden for Konsistorium. I sin
Svarskrivelse af 23. Jan. 1803 fraraadede Konsistorium aldeles bestem t
en saadan Fo ranstaltn ing ; men Patronen fastholdt sin Mening og til-
kjendegav samme Dag Konsistorium , at han efter højere Befaling havde
at indberette Sagen til Hs. Majestæ t og andrage paa en Kommissions
Nedsættelse. Denne Befaling efterkom han den 28. Jan . ved en egen
hændig skreven Fo restilling, der indeholder en udførlig Beretning om